horse skull

Hesten er 4,5 mio. år gammel

Genetisk kortlægning af 700.000 år gamle knoglerester fra en hest er seneste indslag fra et nyt forskningsfelt, hvor eksperterne går på jagt efter biologiske spor i fossiler.

25. november 2013 af Rasmus Kragh Jakobsen

Dna, proteiner og molekyler kommer til at ligge øverst i værktøjskassen for fremtidens arkæologer og palæontologer.

Ny følsom teknologi afslører, at der findes bløde, organiske spor i langt ældre forstenede knogler end forskerne hidtil har troet muligt.

Senest har et hold eksperter fra Københavns Universitet kortlagt et hestegenom, som er hele 700.000 år gammelt – mere end 10 gange ældre end nogen tidligere genomer inklusiv vores egen slægtning, neandertalerens.

Genetisk værkstedshåndbog

Et genom er en slags genetisk værkstedshåndbog over en organisme. Med adgang til hele hestens emneregister kan forskerne blandt andet fastslå, at dens udviklingshistorie begyndte for hele 4,5 mio. år siden.

Dermed er den dobbelt så gammel, som man har troet hidtil. Genomet afslører også, at den mest oprindelige hest, som findes i dag, er Mongoliets såkaldte przewalski-hest.

Hvor andre "vilde" heste fra fx Nordamerika og Australien i virkeligheden nedstammer fra tamme heste, er przewalski 100 pct. ren vildhest.

Immunforsvar er afgørende

Hesten er et skolebogseksempel på hvordan evolution foregår, og forskerne kan bl.a. se nogle molekylære ting, der har været afgørende for, at hesten overlevede og blev den hest, vi kender i dag.

Ved at sammenligne arvematerialet med genomerne fra et æsel, fem nutidige tamheste og et "kun" 43.000 år gammelt fossil hest kan de se, at især lugtesansen og immunforsvaret har været afgørende.

De områder af genomet, som bærer gener, der er involveret i de to ting, har nemlig stort set ikke ændret sig de seneste 700.000 år.

Det betyder, at der har været en kraftig selektion for en god lugtesans og immunforsvar, og kun de heste, der kunne lugte bedst og blev mindst syge, har overlevet og givet deres gener videre.

Molekyler er tidsmaskine

Men det vigtigste ved genomet er selve alderen på 700.000 år, der viser, at dna og øvrige molekyler er en tidsmaskine, som åbner et vindue dybt ind i forhistorien.

Rapportens hovedforfatter, professor Eske Willerslev ved Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum i København, vurderer, at forskerne kan kortlægge et genom 1,2 millioner år tilbage i tiden og måske længere tilbage under bedre forhold.

"På Antarktis er der jo meget koldere permafrost, og jeg ville slet ikke blive overrasket, hvis man kan gå 2 mio. år tilbage i tiden", siger Willerslev.

Proteiner kigger længere tilbage

Men hvor dna måske ikke kan kigge længere tilbage end 2 mio. år, er forskerne begyndt at få øjnene op for en klasse af molekyler, der ser ud til at kunne tage os tilbage til en helt anden tidsalder: Proteiner.

Amerikanske forskere har fx fundet simple knogleproteiner i dinosaur-fossiler, der er hele 68 mio. år gamle. Andre har fundet molekyler i søliljer, der er ubegribelige 340 mio. år gamle.

De molekylære efterforskere har fået øjnene op for fossilernes skjulte spor, og kun teknologien sætter grænser for, hvor gamle informationer, de kan læse.

I det nye nummer af Illustreret Videnskab kan du læse mere om perspektiverne for proteinerne og møde de molekylære detektiver.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: