Hos hvilket dyr er der størst forskel på han og hun?

I dyreriget er hannerne ofte meget større end hunnerne. Hvor er forskellen størst?

1. september 2009

Det er primært hos pattedyr, at hannen er den største. Det mest ekstreme eksempel findes hos søelefanter, hvor hannen kan veje fire tons, mens hunnen er en letvægter på 500 kilo. Det sker da heller ikke helt sjældent, at en hun bliver mast ihjel i forbindelse med en parring. Hannerne er formentlig blevet så store, fordi de har brug for råstyrken i de drabelige slag, de udkæmper med hinanden om retten til hunnerne. Blandt hvirvelløse dyr er det til gengæld ofte hunnerne, der er størst. Hos de tropiske nephila-edderkopper kan hunnen veje 1000 gange så meget som hannen. Oven i købet risikerer den stakkels han at blive et lille, men nærende mellemmåltid for hunnen, hvis han ikke sørger for at komme af vejen i tide, så snart parringen er fuldført. Den absolutte rekord findes dog hos pølseormen Bonellia viridis, der lever i havet. Hos disse dyr er hunnerne gerne én meter lange og vejer to-tre millioner gange så meget som de kun tre millimeter lange hanner. Forskellen er så enorm, at forskerne længe troede, at de små hanner var parasitter, der levede på hunnerne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: