Hvilket dyr har mest arvemateriale?

Har det mest avancerede dyr også det største genom, eller er mængden af arvemateriale ens for alle organismer?

1. september 2009

Genomet er organismens samlede arvemasse i form af dna-basepar, der blandt andet indeholder information om, hvordan proteiner skal laves. Traditionelt kaldes en sekvens af basepar, som indeholder opskriften på et protein, for et gen. En organisme med simple livsfunktioner har ikke brug for et stort spektrum af proteiner, og den har derfor en tendens til at have et mindre genom og færre gener. Der er dog ingen simpel sammenhæng mellem organismens kompleksitet og genomets størrelse. Blandt de organismer, man har undersøgt, har amøben Amoeba dubia det største antal basepar i sit genom, nemlig cirka 670 milliarder. Til sammenligning består menneskets genom af cirka tre milliarder basepar. Selv mellem relativt tæt beslægtede arter kan der være store forskelle i genomstørrelsen. Fx har lungefisken 350 gange flere dna-basepar end kuglefisken. Genomet kan sammenlignes med en tyk bog fyldt med bogstaver, der indeholder information om, hvordan organismens proteiner skal opbygges og reguleres. Og ligesom et værk af Shakespeare kan fylde mindre end en knaldroman, så kan et genom være opbygget på kvalitativt mange forskellige måder. Der er fx forskel på, hvor stor en del af genomet hos forskellige organismer der overhovedet koder for proteiner. Man ved også, at det samme gen kan kode for mange forskellige proteiner, alt efter hvordan cellerne aflæser det. På den måde bliver kompleksiteten så stor, at en simpel amøbe kan have et større genom end et menneske.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: