Hvordan ved vi, hvad dyr ser?

Man hører ofte, at en bestemt dyreart kun kan se særlige farver. Hvordan kan man vide, hvad et dyr kan se?

1. september 2009

Det enkle svar er, at det ved vi heller ikke med sikkerhed, men vi kan komme med en række kvalificerede gæt baseret på studier af de pågældende dyrs opførsel, øjne og nervesystem. I forbindelse med sådanne undersøgelser er det dog vigtigt at skelne mellem, hvad øjnene registrerer, og hvordan hjernen fortolker disse informationer. Anatomiske undersøgelser af et øje, linsens form, pupillens størrelse og form samt antallet og opbygningen af de lysfølsomme celler i øjets nethinde kan give en lang række oplysninger. Man kan finde ud af, om øjet er nær- eller langsynet, hvor skarpe billeder, det kan frembringe, om dyret kan se i farver og i givet fald hvilke, samt hvor lysfølsomt øjet er. Studiet af, hvad det pågældende dyr rent faktisk ser, er dog langt mere kompliceret. Det er nemlig i højere grad hjernen end øjet, der frembringer billedet. Hjernen bearbejder og sorterer kraftigt i de mange informationer fra øjet, og derfor er hjernens billede ikke det samme som øjets. Man kan blive klogere på, hvad dyret opfatter, ved at aflæse den elektriske aktivitet i nerverne til hjernen og i hjernens synscentre. Man kan også foretage eksperimenter, hvor dyrene udsættes for en række forskellige visuelle påvirkninger. Dyrets reaktioner på disse situationer kan give en idé om, hvad det ser.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: