Hvorfor har dyr forskellige gangarter?

Dyr kan både gå i pasgang, trav, galop og tølt. Men hvorfor foretrækker visse arter en bestemt gang?

1. september 2009

De mange gangarter er et resultat af forskellige behov.Dyr med lange ben og en kort og høj krop er ofte pasgængere. Det vil sige, at de flytter begge ben i samme side samtidig. Det gælder blandt andet kameler og giraffer, som på den måde har mindre risiko for at falde over deres egne ben. Pasgang giver ganske vist en lidt mindre stabil bevægelse, men det er sjældent et problem i de områder, hvor kameler og giraffer normalt holder til. Anderledes er det med den islandske hest, der færdes i et terræn, der er meget ujævnt og byder på et stort antal forhindringer. Her er det praktisk med de korte, fjedrende skridt, der er karakteristisk for gangarten tølt. I tølt kan hestene tilbagelægge lange stræk i et stabilt og forbavsende højt tempo. Når en islandsk hest går i tølt, er kroppen næsten helt i ro bortset fra den fremadrettede bevægelse. Det giver den store chancer for at blive på benene, hvis den skulle komme ud af balance. Det er ikke tilfældet med galop, som andre hesteracer benytter, når de har travlt. Også bevægelsesøkonomi spiller en rolle. For eksempel har en ræv i sne en tendens til at sætte bagbenene i de spor, forbenene har lavet. Det sparer energi og giver en form for trav, hvor sporene danner en næsten lige linje.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: