Swimming penguin

Hvorfor kan pingviner ikke flyve?

Det ser næsten ud, som om pingviner flyver, når de bevæger sig i vandet. Men i luften ville det aldrig kunne lade sig gøre.

19. november 2012

Flyvning er en specialiseret og energikrævende måde at bevæge sig på. Alle dele af et flyvende dyrs krop er udviklet til livet i luften. Pingviner kan ikke flyve, da de er tilpasset livet i havet på samme måde som sæler.

Vægten På grund af deres tykke spæklag, massive knogler og tætte fjerdragt er pingviner alt for tunge i forhold til deres størrelse til at kunne flyve.

Vejrtrækning Flyvning er hårdt arbejde og kræver et meget effektivt vejrtrækningssystem, der udnytter luftens ilt hurtigt og effektivt. Pingviners lunger er i stedet indrettet på at kunne holde vejret under vand – hvilket de er bedre til end alle andre fugles.

Brystmuskler Hos nogle fugle udgør brystmusklerne, som leverer fuglens flyvekraft, op mod halvdelen af den samlede vægt. Pingvinernes brystmuskler er stærke, men ikke stærke nok til at kunne flyve.

Fjerene Pingvinens fjer er små og sidder meget tæt, så de danner et vandskyende lag omkring kroppen. Andre fugles fjer er betydeligt lettere og har en meget større overflade.

Vingerne Pingvinens vinger er omdannet til effektive luffer, som er små og stive. Under vandet kommer de til deres ret. Men vingernes areal er for lille til at kunne bære pingvinen i luften, og de mangler smidighed.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: