Tardigrade eggs

Ilt får bjørnedyrene til at ruste op

28. februar 2011 af Anders Priemé

Der vralter bjørnedyr overalt. De er fundet i dybhavet og i atmosfæren 10 km over Jorden, på Mount Everest, langt inde i Antarktis, på undersiden af sten i Namibørkenen, i udtørrede saltsøer i Sahara og dybt nede i Grønlands indlandsis. Der synes næsten ingen grænser for, hvor bjørnedyr kan leve, og ekstreme livsbetingelser kan ligefrem give bjørnedyr en konkurrencefordel over for andre smådyr.

Usårligheden skyldes bjørnedyrs evne til at tørre ud, for udtørrede bjørnedyr kan ud over ekstreme temperaturer, radioaktiv bestråling og vakuum også tåle æter og absolut alkohol. Under udtørringen er dyrene i en ekstrem dvaletilstand, kryptobiose, hvor livsprocesserne er gået i stå, og bjørnedyret på det nærmeste ophører med at være en levende organisme. De har formodentlig intet stofskifte, da der ikke er frit vand i cellerne, og bjørnedyr i kryptobiose er reelt levende døde.

De fleste bjørnedyr har et aktivt liv på mellem tre og 30 måneder, men zoologerne ved ikke, hvor længe bjørnedyr kan ligge i dvale, og dermed heller ikke, hvor gamle de reelt kan blive. I en normal atmosfære med ilt er rekorden ni års dvale, men bjørnedyr kan sandsynligvis klare sig i længere tid i en dybfryser eller i vakuum, hvor ilt ikke kan skade dem. Problemet med ilt er, at bjørnedyrene “ruster” op. Ilt i kroppen danner radikaler, som kan ødelægge dna og enzymer. Og når kroppens livsfunktioner stopper under dvalen, ophører også dens evne til at reparere skaderne.

I et iltfattigt miljø er dyrene derimod nærmest usårlige. Når biologerne undersøger bjørnedyrenes overlevelsesevner, er der stor forskel på, om de benytter aktive dyr eller dyr i dvale. Aktive dyr er mere sårbare over for pludselige ændringer i miljøet. De vil ofte dø, da det kan tage lang tid for dem at tilpasse sig nye livsbetingelser. Mens bjørnedyr i dvale kan tåle en temperatur tæt på det absolutte nulpunkt, dør aktive bjørnedyr allerede ved langt mindre ekstreme temperaturer.

Den ultimative test af bjørnedyrs hårdførhed er en tur ud i verdensrummet. I efteråret 2007 sendte forskere to arter udtørrede bjørnedyr på en Mission Impossible i en container på ydersiden af en russisk satellit. 258-281 km over Jorden svævede dyrene i vakuum og var inddelt i tre grupper, som blev udsat for hhv. ingen UV-stråling, langbølgede stråler og et bredt spektrum af UV-stråler.

Tilbage på Jorden havde langt de fleste af dyrene overlevet vakuum, men uv-strålerne havde været for skrap kost. Langbølgede UV-stråler slog næsten alle individer hos den ene art ihjel, mens et bredt spektrum af UV-stråler også dræbte den mere hårdføre art, hvor kun tre individer overlevede.

Biologer har udført flere forsøg for at afdække mekanismerne bag bjørnedyrenes ekstreme usårlighed. Prøver fra nedfrosne bjørnedyr har afsløret, at sukkerstoffet trehalose erstatter vandet i de udtørrede dyr og beskytter cellernes molekyler. Det er med til at give dyrene en perfekt kemi til at overleve.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: