Bier koger ubudne gæster til døde

1. september 2009

Hvepse, der forsøger at invadere asiatiske bikuber, kan se frem til en varm velkomst. Mindst to arter på det fjerne kontinent har udviklet et dødbringende våben mod ubudne gæster: De samler sig i kugleformede sværme omkring hvepsene og dræber dem med deres kropsvarme. Hvepsene er honningbiernes værste fjende, fordi de trænger ind i kuberne for at stjæle biernes larver, som de fodrer deres eget afkom med. Hvepsene er meget større end bierne, og flere tusind bier kan miste livet i åben kamp mod en enkelt hveps. Men den kinesiske biolog Tan Ken fra Yunnan Agricultural University har sammen med kolleger opdaget de asiatiske biers hemmelige våben. Når en hveps lander ved kuben, samler 20-30 bier sig omkring den. Takket være biernes kropsvarme når temperaturen midt i sværmen op på ca. 45 °C, og det er nok til at slå hvepsen i hjel. Bierne er mere hårdføre og tåler op til 51,8 °C. Hidtil har biologer ment, at bierne dræbte hvepsene ved at stikke dem til døde, men ved hjælp af sensorer målte forskerne temperaturen i sværmen og afslørede på den måde den dødbringede hede.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: