Myg suger blod

Fem råd til at undgå at blive blodig buffet for myg

Myg elsker sommeren lige så meget, som vi gør. Du kan enten flytte til Antarktis eller følge disse råd for ikke at blive fortæret helt.

17. juni 2016 af Stine Overbye

Ingen sommer uden irriterende summelyde, når lyset slukkes i soveværelset. De spinkle insekter er altid på udkig efter en tankstation, og du kan nemt blive den udvalgte.

Myg tiltrækkes af vores udåndingsluft (CO2) og kropsvarme. Nogle mennesker er større myggemagneter end andre, hvilket skyldes bestemte duftstoffer, som tiltrækker myg. Forskerne ved dog ikke præcis hvilke.

Kun hunmyg stikker – de bruger blodmåltidet til at udvikle og lægge 50 til 200 æg. Myggestik klør og hævet på grund af det kemiske stof eller spyt, som myggen sprøjter ind i blodåren. Spyttet forhindrer, at blodet størkner, og sikrer, at myggen uforstyrret kan suge blod.

Undgå at blive aftensmad for en myg:

1: Dæk dig med tøj

Fx en langærmet bluse og lange busker – så myg ikke har fri adgang til huden.

2: Hold dig fra søer og vandløb

Myg foretrækker varme, fugtige omgivelser.

3: Hold huden kølig

Hvis du er varm og svedig, tiltrækker du ekstra mange myg.

4: Sæt myggenet op

Især over din seng.

5: Brug myggemidler

Fx en stift eller en spray.

6: Lad myggen sidde.

Hvis myggen allerede har stukket snablen i dig, så lad den endelig drikke færdig. Myggen suger nemlig en del af sit spyt ud igen, lige inden den letter – hvis du klasker den, kommer myggestikket til at klø endnu mere.

Vend sikkert tilbage til hverdagen

Sommerferien byder på mange andre udfordringer end myg. Her er guiden til at overleve alt fra kviksand til farlig trafik:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: