Græshopperne danner sværme i køligt vejr

1. september 2009

Græshopper var ifølge Bibelen en af Egyptens ti plager. Også i dag er sværme af græshopper, der æder alt på deres vej, et stort problem, ikke mindst i Afrika. Det har hidtil været et mysterium, hvad der får græshopperne til nogle år at danne enorme sværme på 50 milliarder individer. Allerede for tusind år siden begyndte kineserne at registrere alle græshoppeangreb, og disse oplysninger har forskere nu sammenholdt med klimadata. Konklusionen er, at plagen bliver udløst af køligt vejr. Årsagen er, at både tørke og oversvømmelse, der begge fremmer græshoppernes formering, forekommer oftere i kølige perioder. Det kan betyde, at græshoppeplagen nogle steder vil aftage i takt med den globale opvarmning.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: