© Shutterstock

Hvorfor stikker myg altid de samme?

1. september 2009

Indtil for nylig har det været uklart, hvorfor nogle mennesker stort set slipper for myggestik, mens andre virker som myggemagneter. 

Forskerne har formodet, at de heldige ganske enkelt udskiller færre eller ingen af de duftstoffer, som tiltrækker de blodsugende insekter. 

Læs også: Hvad er sølvfisk, og hvor kommer de fra? 

En kemisk camouflage

Ny forskning fra det britiske Rothamsted Research viser imidlertid, at årsagen er en anden: Folk, der sjældent bliver stukket, udskiller en slags kemisk camouflage, som gør, at myggene ikke kan finde dem. 

Camouflagen består af duftstoffer, der slører de lugte, som myggene går efter. Det lykkedes forskerne at isolere de specielle duftstoffer ved at anbringe folk i en form for sovepose, hvor de nøjagtigt kunne måle, hvad de udskilte. 

De særlige duftstoffer kan ikke registreres af mennesker. 

I et forsøg fik en håndfuld myggeplagede forsøgspersoner derefter sprayet kroppen med duftstoffer fra folk, der sjældent får stik. Resultatet var ganske rigtigt, at forsøgspersonerne fuldstændig mistede deres tiltrækningskraft over for myg.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: