Kan fluer advare hinanden?

Hver eneste gang jeg tager smækkeren frem og klapser en enkelt flue, forsvinder de øvrige sporløst. Er de i stand til at advare hinanden?

1. september 2009

Der er tre ting, som kan få en flue til at stikke af. Den første er bevægelse. Fluers store øjne er ekstremt følsomme over for hurtige eller rykvise bevægelser. For en flue er de lig med fare og vil udløse en omgående flugtreaktion. Den anden ting er en hurtig luftstrøm. Fluer er forsynet med små sansehår på kroppen, der blandt andet kan registrere luftbevægelser. Hvis fluen pludselig mærker en luftstrøm, skyldes det formentlig en fjende, der med stor fart er på vej mod den. Den eneste rimelige reaktion er flugt. Hos nogle arter er disse sansehår endda direkte forbundet med musklerne i ben og vinger, så der ikke går kostbar tid til spilde med at sende signalet over hjernen. Den sidste ting, der kan få fluer til at tage alle seks ben på nakken, er såkaldte alarmstoffer. Disse stoffer, som mange andre dyr også betjener sig af, frigives, når en flue på en eller anden måde bliver skadet. De fortæller, at der er fare på færde, og at det gælder om at stikke af, hvis man ikke vil lide samme skæbne. Man kan altså godt sige, at fluer kan advare hinanden. Med alarmstoffer sker det direkte, men også når en flue stikker af på grund af en pludselig bevægelse eller en luftstrøm, er der tale om en form for advarsel – når en flue ser en artsfælle tage flugten, vil den automatisk gøre det samme.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: