Mariehønens blod er hvinende bittert.

© Shutterstock

Mariehønen forsvarer sig med ætsende blodvæske

Mariehønens uskyldige, nærmest nuttede, udseende er ren facade. For den lille bille bærer på en bitter hemmelighed, som får andre dyr til at holde sig langt, langt væk.

12. marts 2017 af Karen Grubbe og Lars Thomas

”Hold dig væk!” Sådan bør mariehønens iøjnefaldende klædedragt tolkes af potentielle fjender.

Kommer fjenderne alligevel for tæt på, mødes de af mariehønens stærkeste våben – deres eget blod.

Selv fugle spytter dem ud

En truet mariehøne vil ofte spille død, mens den udskiller en ætsende, giftig blodvæske fra leddene i sine ben.

Blodet beskytter effektivt mod angreb fra for eksempel myrer og er så hvinende bittert, at selv fugle, der ellers ikke har mange smagsløg, hurtigt spytter dem ud igen.

>> Fascineret af klodens fauna? Køb vores blad og bliv klog på dyr.

Forsvaret har dog den svaghed, at det kræver forholdsvis tæt kontakt med fjenden.

Flere insekter bruger kemisk krigsførelse

Kemiske våben ses hos flere andre insekter.

Insekternes svar på stinkdyret – stinktægen – er for eksempel forsynet med særlige kirtler i bagkroppen. Bliver de truet sprøjter de kirtlernes ildelugtende og lammende sekret mod angriberen.

Det mest ekstreme eksempel er dog bombarderbillen. Den har omdannet sig selv til en bombefabrik, hvor den producerer brændende varm, ætsende og eksplosiv gas, som den sender mod sine fjender.

Stinktågen sprøjter med giftigt sekret, mens bombardebillen er mere til ætsende gas.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: