Sommerfugle er rene luftakrobater

Højhastighedskamera afslører seks forskellige vingeslag

1. september 2009

For første gang nogen sinde har forskere taget så detaljerede billeder af fritflyvende insekter, at man tydeligt kan observere, hvordan de enkelte vingeslag påvirker den omgivende luft. Forskerne slap røde admiralsommerfugle løs i en specialkonstrueret vindtunnel, der var udstyret med kunstige, nektarsvulmende blomster. Herefter blæste de hvid røg ind i tunnelen, så de med et højhastighedskamera kunne filme, hvordan sommerfuglene med deres flagrende vinger skabte turbulens og hvirvler i luften omkring sig. Insekterne viste sig at være overraskende adrætte. Ikke alene kan de baske og rotere med vingerne på seks forskellige måder, de kan også glidende skifte fra den ene slags vingeslag til den anden. Dermed har forskerne fået et enestående indblik i de aerodynamiske principper, sommerfuglene anvender. Denne nye viden skal bl.a. bruges til at udvikle flyvende robotinsekter, der kan løse overvågningsopgaver som fx spionage.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: