Snegl fanger fisk med harpun

1. september 2009

Giftige keglesnegle er ikke ligefrem hurtige, når de bevæger sig hen over havbunden, men alligevel kan de nedlægge adrætte fisk. Hidtil har det været et mysterium, hvordan de bar sig ad, men forskere fra Stanford University´s Hopkins Marine Station i Californien har nu afluret sneglens fangstteknik i et akvarium. De filmede sneglen med et højhastighedskamera, og billederne afslører, at sneglen først lister sin snabel ud for at få færten af byttet. Bagefter trækker den snablen tilbage og skyder en hul, harpunformet tand ind i fisken, hvor den frigiver sin gift. Til sidst trækkes tanden tilbage i sneglens indre igen – hele processen varer blot 300 millisekunder. Når fisken er lammet, æder sneglen den. Forskerne ved ikke præcis, hvordan sneglen bærer sig ad med at skyde tanden ud med projektilfart. Men måske opbygger den et kraftigt indre væsketryk, som sender tanden af sted.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: