Giant rat skeleton

Kæmperotter fundet på Østtimor

Kraniet fra en seks kilo tung rotte er blevet udgravet.

23. november 2010

Forskere har udgravet kraniet af en uddød rotte, der ville få enhver huskats pels til at stritte. Fuldt udvokset vejede rotten seks kilo og er dermed den største af sin art, der har levet. Til sammenligning vejer nutidens husrotte blot 400 gram, mens en typisk huskat har en vægt på omkring fem kilo.

Kæmperotten huserede på øen Timor i Indonesien, hvor australske forskere for nylig fandt fossilet i en bjerghule. Rotten var tilpasset livet i de tætte regnskove, hvor den åd alt fra biller til nedfaldne frugter.

For omkring 40.000 år siden indvandrede de første mennesker. De spiste de store rotter, men udryddede dem dog ikke. Kulstof-14-prøver har således vist, at den kæmpe rotte først forsvandt for mellem 1000 og 2000 år siden. På det tidspunkt begyndte mennesket i stor stil at fælde skovene for at dyrke jorden. De enorme rotter mistede dermed deres naturlige miljø og uddøde efterhånden.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: