Kan dyr også få siamesiske tvillinger?

Mennesker kan være vokset sammen ved fødslen. Forekommer det også hos dyr, og kan de overleve trods handicappet?

1. september 2009

Siamesiske tvillinger er ikke ukendt i dyre-verdenen. De ses oftest hos husdyr og dyr, der er født i fangenskab, men det skyldes sandsynligvis, at siamesiske tvillinger ikke har mange chancer i naturen. Der findes dog undtagelser. I september 2005 blev der fundet en babyskildpadde med to hoveder i Cuba. Dobbeltdyret blev grundigt undersøgt af eksperter fra det lokale akvarium, og det havde klaret sig fint og var fuldstændig sundt og raskt. Af en eller anden grund er sammenvoksede individer mest almindeligt hos krybdyr, men forskerne kender ikke årsagen. Som regel optræder fænomenet dog kun i ret mild grad. Der kendes for eksempel talrige eksempler på skildpadder og slanger med to hoveder. Hos disse dyr har de to hoveder som regel hver sin hjerne, mens kroppens indre organer er fælles. Den tætte forbindelse forhindrer dog ikke de to hoveder i at slås om maden, og det kan gøre livet endnu mere vanskeligt. Husdyr som heste, køer og får kan også have to mere eller mindre adskilte hoveder og i nogle tilfælde flere end fire ben. Hos fugle er det derimod mere almindeligt, at adskillelsen sker i underkroppen. For eksempel er det ikke helt sjældent at se ællinger eller kyllinger med flere end de sædvanlige to ben.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: