Kan en flue overleve en tur i mikroovnen?

1. september 2009

Mikrobølger er radiobølger, der stort set ikke bliver absorberet af plastic, glas og keramik. Til gengæld reflekteres de af metal. Vand, fedt og sukker absorberer strålingen, hvorved energien i mikrobølgerne bliver omsat til varme, som bruges til at tilberede maden. En flue kan godt overleve en tur i mikrobølgeovnen, hvis der er meget mad i ovnen. Maden opsuger nemlig mange af de mikrobølger, som ellers bliver reflekteret på kryds og tværs i en tom ovn. Fluen kan også overleve ved at sætte sig i et hjørne af ovnen, hvor mikrobølgernes styrke er lav. Styrken er højest midt i ovnen, hvor maden er, men selv her er feltet ikke homogent. Det består af stående bølger, som er bølger, der ikke udbreder sig. Det betyder, at der er områder, hvor mikrobølgerne er koncentreret, og andre, hvor intensiteten er lav. Af samme grund lader man maden rotere netop for at kompensere for det uhomogene felt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: