Kan en kænguru hoppe baglæns?

Jeg har aldrig set en kænguru hoppe baglæns. Kan det egentlig lade sig gøre?

1. september 2009

En kængurus krop er i ekstrem grad tilpasset hopning som den vigtigste bevægelsesmetode. Bagbenene er lange og kraftige, så de kan give et godt afsæt. Halen er lang og fungerer som styringsmekanisme. Forkroppen er derimod spinkel, så tyngdepunktet koncentreres i dyrets hofter. At hoppe er en meget effektiv måde at bevæge sig frem på. Den kræver ikke specielt meget energi, og farten kan blive meget høj. Metoden er derfor effektiv, både når dyret skal flygte fra fjender, og når det skal bevæge sig til nye fødesøgningsområder. Kænguruernes specialiserede kropsbygning betyder imidlertid også, at det er meget svært for dem at hoppe baglæns. Det ville heller ikke være særligt effektivt. De ville hverken kunne se eller styre, og den lange hale ville formentlig få dem til at vælte efter to-tre hop. Det kan dog godt lade sig gøre. Man kan indimellem se enkelte kænguruer lave korte hop lodret op i luften eller lidt bagud, specielt hvis de befinder sig i en tæt klynge, men de vender sig med det samme om og hopper forlæns igen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: