Cat with bowl

Katte tager fire slurke i sekundet

Når en kat drikker, sker det så hurtigt, at det menneskelige øje slet ikke kan følge med.

2. maj 2011

De fleste af os har sikkert ikke tænkt over, hvordan katte egentlig får vand op i munden, når de drikker med spidsen af tungen. Men nu har fire ingeniører fundet svaret, og det er lige så elegant, overraskende og tyngdekraftbetvingende som kattene selv. Udrustet med højhastighedskameraer har forskerne fra Massachusetts Institute of Technology i USA frembragt ultraslowmotion-videoer af katte, der drikker.

Billederne afslører, at katte modsat hunde, der bøjer tungen fremad som en ske, i stedet bøjer tungen bagud, så tungespidsens overflade kun lige akkurat rører vandet. Herefter udnytter katten vandets inerti til at trække tungen op lige præcis langsomt nok til, at vandet står i en søjle op fra overfladen uden at knække, så katten elegant kan bide søjlen over i en lille mundfuld.

Fire mundfulde i sekundet kan katten klare, hvilket er langt hurtigere, end det menneskelige øje kan følge med. Det kræver så god præcision og koordination af tungen, at forskerne sammenligner den finmotorisk med blækspruttens arme og elefantens utrolige snabel.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: