Sucker-footed bat in palm

Manglende hunflagermus er en gåde

Den afrikanske skivevingeflagermus Myzopoda aurita, der lever på Madagaskar, har været kendt af forskerne i årevis, men er først for nylig blevet undersøgt – og det efterlader forskerne med et stort spørgsmål: Hvor er artens hunner?

25. oktober 2010

Professor Paul Racey fra University of Aberdeen i Skotland har sammen med en gruppe lokale forskere undersøgt bestanden af Myzopoda aurita ved landsbyen Kianjavato i det sydøstlige Madagaskar. I alt har man undersøgt 133 sovesteder, der hver rummede mellem 9 og 51 individer – og de var alle sammen hanner.

Heller ikke når det gælder dyr, der er indfanget, er der fundet en eneste hun. Efter flere års studier i området er Paul Racey sikker på, at der ganske enkelt ikke findes hunner af arten Myzopoda aurita i området. Men hvor hunnerne så befinder sig, er der ingen, der ved.

Racey og hans kolleger må nøjes med at fastslå, at flagermusene æder flest biller og møl, og at de helst sover i en bestemt palme. Det viser sig også, at arten ikke er udrydningstruet, som man ellers troede tidligere.

De nye undersøgelser har afsløret en meget pæn bestand, der må antages at være mindst dobbelt så stor, da der selvfølgelig må være hunner et eller andet sted på Madagaskar.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: