Ny fiskeline redder havskildpadder

Skånsom fiskemetode vinder miljøpris

1. september 2009

Mere end 250.000 havskildpadder bliver hvert år fanget af fiskeliner, der ikke går dybt nok til at få fat på tun, men det forhindrer en ny type langline. Langlinefiskeri har været praktiseret af fiskere på øer i Stillehavet i mange år. Fiskeredskabet består af en lang line med kroge, der bliver sat ud efter en fiskerbåd og holdes oppe af bøjer. Den nye type langline trækkes ned af lodder, og det øverste stykke har ingen kroge. Skildpadder svømmer sjældent dybere end 100 meter, og lodderne trækker den del af linen, der har kroge, ned på en dybde, hvor skildpadderne ikke opholder sig. Men lodderne hjælper også til at holde linen på plads, så den ikke vikler sig ind i sig selv, og desuden giver den en større fangst. Forsøg med linen har vist, at skibe, der bruger den, fanger op til 42 pct. flere tun end ved brug af traditionel langline, fordi alle kroge er i den dybde, hvor tunfiskene opholder sig. Opfinderen af fangstlinen, fiskeren Steve Beverly, har vundet WWF Verdensnaturfondens miljøpris for bevarelsen af havskildpadder.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: