Kometen Lovejoy

Nyt fra videnskabens verden - uge 44

Uge 44. Komet smider om sig med alkohol og sukker · Russerne vil sende aber til Mars · Krodiller sover med et øje åbent · Jorden mangler afføring · Hyperloop bliver til virkelighed .

29. oktober 2015 af Rikke Jeppesen
  • Komet smider om sig med alkohol og sukker Lovejoy er navnet på den første komet, forskere har observeret udskille alkohol. Og spritten er ethanol – den samme type, som du hælder ned en fredag aften i byen. Lovejoy udskiller, ifølge forskerne, mindst 500 flasker vin hvert sekund, når den er mest aktiv og gemmer også på et simpelt sukkerstof og 19 andre organiske molekyler. Kilde: Science Advances

  • Russerne vil sende aber til Mars I Rusland sidder fire makakaber og lægger puslespil. Det skal gøre dem i stand til at klare en mars-mission. De fire aber er håndplukket for deres kognitive evner og indlæring og bliver hver dag trænet i at kontrollere et joystick, lægge puslespil og løse simple matematiske gåder. Forskerne håber, at aberne i 2017 selvstændigt kan udføre en hel dags opgaver så intelligent, at de kan sendes ud i rummet. Kilde: Russian Academy of Science

Russiske forskere optræner aber, så de en dag kan sende dem ud i rummet.

  • Krodiller sover med et øje åbent Krokodiller kan sove med åbne øjne. Det slår et australsk forskerhold nu fast. Når dyrene holder det ene øje åbent, kan de være på vagt over for mulige farer, selv om de døser hen. De er ikke de eneste dyr, der sover halvt og søvnformen, der kaldes UEC er smart, fordi den ene hjernehalvdel holder sig vågen og på vagt, mens den anden hviler sig. Kilde: La Trobe University

  • Jorden mangler afføring Istidens kæmper bidrog med mere end inspiration til nutidens Disneyfilm. De gav Jorden et nødvendigt skud afføring, som er en helt essentiel ressource for vores økosystem. Forskere har nu opdaget, at Jorden simpelthen mangler efterladenskaber, og at kæmpe-dovendyr, mamutter og uldne næshorn tog en vigtig funktion med sig i graven. De recirkulede nemlig vigtige næringsstoffer, og et mere nyligt fald i antallet af bl.a. hvaler og dermed deres fæces svækker økosystemets tilstand yderligere. Kilde: University of Vermont

  • Hyperloop bliver til virkelighed

Hyperloop skal være så effektiv, at den i fremtiden skal kunne fragte folk fra Los Angeles til San Francisco på kun 30 minutter.

Første gang milliardæren Elon Musk foreslog 'Hyperloop' som en transportform, blev den affærdiget som en bizar opfindelse, der aldrig ville virke. Men nu ser det ud til at hans plan om at skyde kapsler af passagerer afsted langs en tunnelbane med lydens hastighed alligevel bliver til virkelighed. I de næste uger vil forskningsenheden HTT påbegynde byggeriet af en 8 km lang testbane i Californien, der skal fragte prøvekapsler afsted med mennesker, når den er færdig. Kilde: International Business Times

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: