Er det smart, at bier dør, når de har stukket?

Bier kan ikke overleve at stikke. Det virker meget uhensigtsmæssigt, så hvorfor har naturen indrettet sig på den måde?

1. september 2009

Et bistik er et uhyre effektivt forsvarsvåben. Der skal ikke mange stik til for at jage selv det største dyr på flugt. Alligevel kan det virke formålsløst rent biologisk, når den bi, der stikker, dør som følge af angrebet. Men hvis man kigger på biernes samfundsopbygning, er der fornuft i selvmordsangrebene. Langt de fleste medlemmer af et bisamfund er nemlig sterile arbejdere, der ikke kan formere sig. Bierne kan på en måde sammenlignes med de hvide blodlegemer i en menneskekrop, der har til formål at angribe invaderende mikroorganismer. Det koster dem som regel livet, men det bekæmper infektionen. Et angreb betyder døden for en række arbejderbier, men det redder dronningen i samfundet. Og eftersom hun er den eneste, der kan formere sig, er det vigtigste, at hun overlever. Der er oven i købet en ekstra pointe ved kamikaze-angrebet. Takket være en brudzone i bagkroppen bliver brodden og dens tilhørende muskler og giftkirtler siddende i såret, hvor de fortsætter med at pumpe gift ind. Samtidig udsendes der et særligt duftstof, der lokker flere bier til at deltage i angrebet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: