Pungsyvsoveren falder i søvn på alle årstider

Galleri: Naturens supersultere

Når vinterens knaphed afløser sommerens overflod af føde, eller der indtræder tørke, bliver sult en integreret del af dyrenes liv. Men de er godt forberedte.

6. januar 2010

For de fleste dyr er livet en balancegang mellem perioder med mad i overflod og perioder med sult. Jo bedre dyrene kan klare sulteperioderne, desto større chance har de for at overleve. Nogle dyr er rene sultekunstnere, der kan klare sig i måneder eller flere år uden mad, mens andre dyr er tæt på døden efter blot en enkelt dag uden føde.

Effektive energispareprogrammer er nøglen til at overleve langvarig sult. For at spare livsvigtig energi sænker dyrene ikke blot deres kropstemperatur; mange af dem sænker også blodtilførslen til nyrerne og sætter både tarmsystemet og immunforsvaret på vågeblus.

Den spinkle gnaver arktisk sisel tager energispareprogrammet ekstra alvorligt og lader kropstemperaturen falde til minus 2,9 grader celsius under sin 8-10 måneder lange vinterdvale. Derimod opretholder den brune bjørn sin normale kropstemperatur i vinterhiet og sparer energi blot ved at holde sig i ro.

Det er heller ikke alle dyr, der sætter tarmsystemet på vågeblus under dvalen. Den grønstribede gravefrø fra Australien kan ligge i dvale i op til fem år, men bruger en femtedel af sin energi på at opretholde tarmsystemet og dermed ædeberedskabet. Derfor kan frøen uden problemer æde løs, straks når den vågner efter dvalen.

Organerne skrumper til det halve

Det er ikke kun livsvigtigt for dyrene at tilpasse sig selve sulteperioden; de skal også forberede sig på de magre tider. For at forberede sig på fødeknaphed fodrer den lille stormsvale fx sine unger på en næringsrig diæt af havlevende dyr, så de udvikler sig til rene fedtbomber.

På den måde kan de overleve adskillige dages sult, selv om de er i voksealderen. Ungerne er så fedtrige, at man førhen på Færøerne førte en væge gennem tørrede stormsvaleunger for at få en lampe.

Sulten kan også være helt forudsigelig. Fx udsætter mange trækfugle sig to gange om året for helt ekstreme fysiske anstrengelser under nonstop-flyveture over vidtstrakte ørken- eller havområder, hvor de ikke har mulighed for at spise. Undervejs tærer fuglene voldsomt på alle ressourcer i kroppen. Når en havesanger fx har fløjet over Sahara, er leveren, milten, nyrerne og tarmsystemet kun halvt så store som før turen, og selv hjertet og flyvemusklerne er markant mindre.

Supersultere kan redde liv

Energi er en forudsætning for alt liv på Jorden – det samme er vand. Mens energien fra føden er kroppens brændstof, er vand snarere dens motorolie og en forudsætning for, at kroppen kan fungere. Vandet indgår i et utal af kemiske reaktioner og transporterer ilt og næring rundt i kroppen samt skyller skadelige affaldsstoffer ud af kroppen.

De fleste dyr er da også langt mere sårbare over for vandtab end sult, og et menneske kan mærke de første symptomer på dehydrering, allerede når det har mistet to procent af kropsvæsken. Ved større vandtab bliver symptomerne mere alvorlige, og et tab på over 15 procent er som regel dødeligt. De fleste insekter kan dog tåle langt større vandtab, og de små bjørnedyr kan sågar tåle at miste 99 procent af deres vand, når de går i dyreverdenens mest ekstreme dvale, kryptobiose. Når forskerne drypper en dråbe vand på et udtørret bjørnedyr, vækkes det hurtigt til live og fortsætter ufortrødent sine gøremål selv efter adskillige års udtørring.

Biologerne og lægerne vil gerne lære mere om sultekunstnernes tricks. Efter langvarig sult lider mennesker under genopfodringen ofte af livstruende diarré og mavesår i modsætning til udsultede bjørne og gravefrøer, der klarer sig fint. Det kan måske redde menneskeliv, hvis lægerne ved mere om, hvordan supersulterne kan hæve og sænke stofskiftet på kommando, hvordan de kan styre energiomsætningen under voldsomme vægtforøgelser og vægttab, og hvordan de i vinterhiet overlever de negative konsekvenser af lang tids nedkøling.

Se og læs mere om naturens supersultere i galleriet til højre

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: