Parrotfish

Naturens største fupmagere

Når det gælder om at overleve i dyreverdenen, er svindel og humbug brugbare taktikker. Se tre eksempler på de mest ekstreme former for bedrag.

25. juni 2014 af Morten Kjerside Poulsen

Snyd er en hæderlig levevej i naturens verden, eller rettere, det er en effektiv taktik, hvis man som byttedyr gerne vil leve lidt længere, eller som rovdyr have lidt mere held med jagten.

Den simpleste og enkleste form for bedrag er grundlæggende camouflage, der f.eks. for dyrs vedkommende betyder, at de har samme farve og mønstre som deres omgivelser, så de bliver sværere at se.

Lugt, udseende og kropsdele bedrager

Men snyderiet kan drives langt videre end det. Farlige dyr kan lade som om de er ufarlige, og ufarlige gøre deres bedste for at se farlige og skræmmende ud.

Nogle dyr kan endda snyde med deres lugt og lyde, og endelig er der dyr, som kan finde på de mest utrolige ting for at få rovdyr til at se den anden vej, mens de selv stikker af – også selvom det involverer, at de må ofre et ben eller lidt indvolde.

Papegøjefisk dækker sig med slim

Papegøjefisk er relativt store, så der er grænser for hvor mange huller og skjulesteder de kan finde. Men de har udviklet en særlig teknik, der gør det muligt for dem at snyde rovfisks lugtesans.

Når de skal sove, finder de et nogenlunde beskyttet sted på havbunden, hvor de kan lægge sig. Herefter begynder de at udskille slim fra munden, der gradvist breder sig ud og omkring hele deres krop, så den til sidst dækker dem som en pose.

Slimposen har åbninger, så vandet kan strømme ind og ud, og forsyne fisken med ilt, men eventuelle duftstoffer bliver spærret inde i posen, så rovdyr ikke kan snuse sig frem til fisken.

Se papegøjefisk dækket af slim:

Harlekinblæksprutten camouflerer sig

Den lille tropiske harlekinblæksprutte er en sand tusindkunster. Blæksprutten kan ændre både sin form, farve og overfladestrukturer, så den efterligner alt fra uinteressante flydende kokosnødder til farlige koralslanger. Særligt efterligner blæksprutten giftige dyr, så eventuelle fjender skræmmes væk.

Se harlekinblæksprutten folde sig ud - og ind:

Tudseleguanen angriber med sit blod

Firben ofrer halen, mejeredderkopper kaster et ben og søpølser skyder sine klistrede indvolde ud i hovedet på en angriber.

En række dyr ofrer en bid af sig selv for at slippe væk fra et rovdyr, men tudseleguanen har et særligt trick i ærmet. Hvis den føler sig truet, skyder den en stråle af sit eget, giftige blod i ansigtet på den totalt overrumplede angriber.

Vandpistolegenskaber skyldes, at tudseleguanen har en række blodfyldte hulrum omkring øjnene, som den kan blokere. Herved stiger blodtrykket, indtil hulrumsvæggen brister, og en stråle af blod skyder ud.

Se tudseleguanen skyde blod:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: