Skedenæb
© Shutterstock

Opfindsomme dyr ­besejrer gold isørken

Gennemsnitstemperaturen er –57 °C, men højt ­specialiserede dyr trodser Antarktis’ kulde. Nogle ­overlever på en kost af sælafføring, mens ­andre er frostsikre.

21. februar 2018 af Lars Thomas

Antarktis’ største landdyr er et insekt

Belgica Antarctica
© Richard E. Lee Jr

Ægte landdyr – arter, der ­tilbringer hele livet på land – er der ikke mange af i Antarktis. Faktisk er det største en lille vingeløs mitte, der højst bliver 6 mm lang. Den er også det eneste insekt på Antarktis.

Mitterne lever et kort og hektisk liv som voksne i ti dage midt på sommeren – til gengæld lever de to år som ­larver under isen. Dyrene ­beskytter sig mod kulden ved at samle sukkerstoffer i cellerne, som forhindrer isdannelser. Mitterne er så godt tilpasset et liv i ­kulden, at de dør, hvis temperaturen kommer op på 10 °C.

Havgrisen udnytter havbunden

Havgris
© David Wrobel/Seapics

Føden findes ikke kun i de øverste dele af havene omkring Antarktis. Også havbunden er rig på næring, og det udnytter havgrisen til sin fordel. Det 20 cm lange dyr er i ­familie med søpølser, og i store flokke finkæmmer havgrisene havbunden, hvor de gennem­tygger de øverste lag, ligesom en regnorm gør på land. 

Havgrisene lever af de organiske stoffer, der er i bundmaterialet eller er faldet ned på bunden oppefra – fx ­kadaveret af en hval. Hav­grisene ­sørger samtidig for at recirkulere næringsstofferne, så de kommer i kredsløb igen i stedet for at gå i fordærv på havets bund.

Skraldefugl spiser afføring, opkast og moderkager

Skedenæb
© Rick Price/Getty Images

Med deres tykke, snehvide fjerdragt ligner skedenæb store tykmavede duer. Men de opfører sig væsentligt anderledes – den ­hvide fugl er Antarktis’ svar på gribbe.

De er udmærkede flyvere, men de kan ikke svømme eller dykke efter føde, fordi de mangler svømmehud. I stedet har de rollen som skraldemænd på det iskolde ­kontinent. 

De rydder op, når en sæl har født sin unge, og spiser blod, moderkager og andre efterladenskaber fra fødslen. Skulle de falde over frisk sælafføring, ­spiser de også den. I pingvinkolonierne æder skedenæbbene de knuste æg og døde unger med lige så stor iver – eller pingvinernes opgylpede maveindhold – og ved forskningsbaser lever de af skrald og andet menneskeligt affald.

I et område som Antarktis er dyr af denne type ekstremt vigtige. Kulden ­bevarer ådsler og andet affald, og ­nedbrydningen tager derfor lang tid. ­Skedenæbbene sørger for, at ­ned­brydningen sker langt hurtigere.

Oplev pingvinernes rige

Antarktis er med sine ekstreme forhold naturens mest ekstreme bastion:

  • Der falder mindre nedbør over de indre dele, end der gør i Sahara.
  • Gennemsnitstemperaturen er 76 minusgrader om vinteren.
  • De færreste dyr kan overleve i den bidende kulde – det største landdyr er en mitte på 6 mm.

Og nu får du en enestående mulighed for at tage med Illustreret Videnskab til klodens mest ekstreme kontinent om bord på National Geographic Orion – et luksusskib designet til sikker sejlads i de isfyldte farvande.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.