Frø forsvarer sig med kløer

Forskere finder skarpe våben under huden på flere frøarter.

1. september 2009

Rovdyr i Centralafrika, der har frøer på menuen, risikerer at få sig en gevaldig forskrækkelse. Nye undersøgelser har nemlig vist, at 11 underarter af frøfamilierne Astylosternus, Trichobatracus og Scotobleps kan forsvare sig med skjulte kløer, som i krisesituationer presses gennem huden. Det er et forskerhold fra Harvard University, der for første gang videnskabeligt har beskrevet frøerne, som bl.a. er en delikatesse i Cameroun. Her jages de med lange spyd eller skydes, så jægerne undgår kontakt med kløerne, der er skarpe nok til at rive hul på huden. Hvor ubehagelige kløerne er, mærkede en af forskerne på sin egen krop, da han samlede en frø op for at undersøge den. Kløerne adskiller sig i øvrigt fra tradi-tionelle kløer ved udelukkende at bestå af knogle og ikke, som normale kløer, indeholde det fiberdannende protein keratin. Modsat fx en katteklo, der trækkes tilbage i et specialdesignet “hylster”, er frøernes kløer kun dækket af hud. Kløerne er forbundet med tæerne, og frøen aktiverer sine våben ved at bevæge en bestemt muskel i foden. Forskerne går nu i gang med at undersøge, hvordan frøernes hud heler efter at være blevet gennemboret af kløerne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: