Hvorfor hopper frøer?

Hvorfor nøjes frøer ikke med at gå på deres ben som de fleste andre dyr? Er der noget særligt formål med at hoppe?

1. september 2009

Der findes omkring 4000 forskellige frøer og tudser verden over, og der er stor forskel på, hvor meget de enkelte arter hopper, og hvor meget de går. Generelt er det de arter, som hovedsageligt lever i vand og har de længste bagben, som er bedst til at hoppe, og som bruger denne teknik mest. Men det betyder ikke, at de ikke kan gå, for det kan alle frøer og tudser. Hos de gode springere kan bagbenene dog være så lange i forhold til forbenene, at det bliver for besværligt for dyrene at vandre af sted. Evnen til at springe er sandsynligvis opstået som en tilfældig, men gunstig bivirkning af evnen til at svømme. Lange stærke bagben med en stor svømmehud gør indehaveren til en god og hurtig svømmer. Bruger dyret de samme bevægelser på landjorden, bliver det til en god springer. Og den biologiske fordel herved er faktisk stor for frøerne. På den måde kan de hurtigt og effektivt undslippe fjender. Tudserne er mere kortbenede end frøerne og langtfra så gode springere. De må som regel enten skjule sig for fjenderne eller udvikle egentlige forsvarsværker som fx giftkirtler.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: