Boophis affelenae

Madagascar gemmer på 200 nye frøarter

Biologer har fundet ud af, at antallet af frøarter på øen er cirka dobbelt så stort, som man troede tidligere

9. oktober 2009

Med en ny metode til vurdering af frøarterne på øen Madagascar ud for Afrika nåede biologer fra bl.a. Museo Nacional de Ciencias Naturales i Spanien frem til, at antallet af arter er omtrent dobbelt så stort som det nuværende antal på 244 beskrevne arter.

Metoden bestod i at integrere genetiske, fysiske og akustiske data om de frøarter, som man allerede kender på øen. Forskerne foretog blandt andet genetiske analyser af 2850 frøer, som var blevet indsamlet på 170 lokaliteter på Madagascar.

Stor genetisk variation

Analyserne viste en meget stor genetisk variation mellem frøerne på øen. Ud fra de andre data og konstruerede stamtræer for frøerne foretog biologerne et skøn, der forudsiger, at der sandsynligvis er dobbelt så mange frøarter på Madagascar som de allerede kendte.

Deres vurdering er, at der er mellem 373 og 465 frøarter på øen. På globalt plan er antallet af kendte frøarter steget med 19,4 procent i løbet af de sidste ti år, så der i dag er registreret 6449 arter. Ifølge de spanske biologer tyder meget på, at antallet af verdens frøarter vil blive fordoblet eller måske endda firdoblet, før samtlige arter er fundet og beskrevet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: