nb_u33 panda

Panda snyder sig til et liv i luksus

En panda har snydt sine dyrepassere. De troede, at dyret var gravid. I virkeligheden ville den bare have mere mad.

12. august 2015 af Karine Kirkebæk

Pandaen Yuan Yuan i Taipei Zoo i Taiwan har siden den 11. juni vist mange tegn på at være gravid. Appetitten er væk, livmoderslimhinden er blevet tykkere og den producerer mere af hormonet progestoron, hvilket også er tegn på graviditet.

Men nu mistænkes den 11-årige panda for at simulere graviditeten, for en ultralydskanning viser ikke noget tegn på et foster. Eksperterne mener til gengæld, at pandaen har snydt sine dyrepassere til at tro, den var gravid, for at opnå de goder, som gravide pandaer får i den zoologiske have.

Gravide lever i luksus

De vordende pandamødre bliver flyttet til en indhegning med luksuriøse forhold under graviditeten. I juli måned er temperaturen på ca. 34 grader i Taiwan – mere end hvad en panda synes er rart. De gravide pandaer i den zoologiske have slipper dog for varmen, og bliver flyttet til specielle rum med aircondition.

Desuden får de gravide pandaer også mere mad og mere individuel opmærksomhed fra dyrepasserne.

Kinesiske eksperter mener, at Yuan Yuan har adopteret andre gravide dyrs adfærd efter at have set, at de har fået en magelig behandling.

En anden kinesisk panda simulerede ikke sin graviditet. I sidste uge blev den store hun mor til et sæt meget små tvillinger.

Besværlig reproduktion

Pandaer er kendt for at have en i forvejen utilregnelig reproduktion. Et befrugtet æg sætter sig ikke nødvendigvis fast i livmoderen med det samme. Ægget kan flyde rundt i kortere eller længere tid.

Det betyder, at drægtighedsperioden kan variere fra 95 til 160 dage.

Læs mere om, hvordan graviditeter i fremtiden kan foregå pga. fremskridt inden for fertilitetsteknologi, fosterscreening, genmanipulation og kloning:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: