Pandaer kan tale

Pandaer kan tale

Pandaer har deres eget sprog. Det består af lyde, som varierer efter, om pandaerne spiser, flirter eller er mor-syge.

8. marts 2016

Når en sexlysten hanpanda lægger an på en hun, bræger han som et får, “baaaahh". Og når en pandaunge er sulten og morsyg, kalder den “gi-gi".

Det viser ny forskning fra Kina, hvor zoologer gennem fem år har observeret samt aflyttet en flok pandaer i et reservat i Sichuan-provinsen i det sydlige Kina.

Pandaer får deres egen ordbog

I forsøget på bedre at forstå de sort-hvide bambusbjørne og deres indbyrdes kommunikation har forskerne optaget deres lyde, hvad enten pandaerne nu var i gang med at æde, gøre kur, slås eller pusle om afkommet.

UDVALGTE PANDA-ORD:

? Baaah: “Jeg vil ha’ dig.”? Gi-gi: “Moar, jeg er sulten.”? Wow-wow: “Jeg har det dårligt.”? Ku-ku: “Ah, hvor har jeg det bare godt.”

I alt har forskerne afdækket betydningen af 13 forskellige lyde. De pønser nu på at lave en slags panda-ordbog, som er baseret på avanceret stemmegenkendelse - ikke kun for fornøjelsens skyld, men også for bedre at forstå de stærkt truede dyr.

Pandaer er ikke de eneste dyr med et sprog

Pandaer kommunikerer med lyde, mens chimpanser kommunikerer med tegnsprog. Nu har skotske forskere lavet en chimpanse-menneske-ordbog, der gør det muligt at forstå chimpansk. Læs mere i vores artikel:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: