Edderkop dør under parring

1. september 2009

Biologerne har for første gang nogen sinde fundet et medlem af dyreriget, som dør spontant, mens det dyrker sex. En stakkels edderkoppehan af hjulspinderarten Argiope aurantia er tilsyneladende så forhippet på at sprede sine gener, at han begår selvmord for sagen. Edderkoppehanner har to kønsorganer – såkaldte palper – som de stikker ind i hunnen én efter én. Når hannen hos Argiope aurantia stikker palpe nummer to ind, får han øjeblikkeligt et slagtilfælde og ser ud, som om han er død – og efter et kvarter holder hjertet op med at slå. De opsvulmede palper bliver dog siddende inden i hunnen i 15-25 minutter og fungerer som et kyskhedsbælte, indtil sæden har befrugtet æggene.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: