Kan en hest og en zebra få et føl sammen?

En hest og et æsel kan få afkom. Men går den også med en zebra?

1. september 2009

Heste, æsler og zebraer hører alle til slægten Equus, og det er ensbetydende med, at de kan krydses og få føl med hinanden. Det er dog ikke alle kombinationer, der virker lige godt. Heste har 64 kromosomer, mens æsler har 62, og derfor har de ret let ved at få afkom sammen – muldyr og mulæsler. Zebraer har derimod kun 44 eller 46 kromosomer. Den store forskel gør, at fælles afkom er sjældnere og mindre levedygtigt. Samtidig kan det kun lade sig gøre, når hingsten er en zebra. Uvist af hvilken grund skal det færreste antal kromosomer komme fra hingsten. Krydsninger mellem zebraer og heste/æsler kendes ikke fra naturen, men forekommer af og til i fangenskab, når dyrene går sammen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: