Insect skater

Skøjteløberhannen er en brutal sexpartner

Tvang og fastholdelse er en vigtig del af parringen.

Hannerne hos skøjteløbere – de små insekter, som elegant glider på overfladen af søer – anvender skrappe midler under parring.

Hannernes antenner er specialdesignede, så de passer perfekt til at gribe om hovedet på en genstridig hun, så hun kan holdes fast under parringsakten. Ved at studere dyrenes intime samkvem har Locke Rowe fra University of Toronto i Canada nu identificeret tre mikroskopiske detaljer ved hannens antenner, der er afgørende for, at han kan gennemføre parringen. De tre små udvækster passer nemlig som nøgler i en lås til at gribe fat i henholdsvis øjet, halsen og undersiden af hunnens hoved.

Ved hjælp af genteknologi ændrede forskeren ved hannernes antenner, så udvæksterne blev mindre eller helt manglede. Det havde en alvorlig indvirkning på hans seksuelle evner. Hvis udvæksterne blot var en smule mindre, blev hans chancer for at gennemføre parringen reduceret til en tredjedel. Og hvis de helt manglede, mistede han stort set evnen til at fastholde sin partner, så hun sled sig løs, inden parringen var tilendebragt.

Fanget i parringsakten

Forskeren filmede dyrene og fastfrøs dem i akten vha. flydende kvælstof. Skøjteløberne blev derefter studeret i et såkaldt skanningselektronmikroskop.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: