Rotte genopstår i Laos’ bjerge

1. september 2009

Under en ekspedition i Sydøstasien har den pensionerede professor fra Florida State University i USA David Redfield gjort sit livs største opdagelse. I Laos nær ved grænsen til Thailand fangede han sammen med jægere en levende laotisk klipperotte. Gnaveren, der er på størrelse med et egern, blev første gang beskrevet videnskabeligt i april 2005. Dengang baserede forskningen sig på fossile fund, og mange biologer regnede med, at klipperotten uddøde for omkring 11 millioner år siden. Tidligere ekspeditioner har rejst rundt i Sydøstasien for at fastslå, om arten virkelig var uddød eller blot ekstremt sjælden, men Redfield er den første videnskabsmand, der har opsporet et levende eksemplar. Rotten har fået sit navn, fordi den lever i sandstensklipperne i det centrale Laos, og håbet er, at fundet kan bidrage til at redde arten.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: