pinguin satelite

Satellitter giver ny viden om pingviner

Bestanden af kejserpingviner er langt større end antaget.

Ved hjælp af satellitfotos i ultrahøj opløsning har forskningsorganisationen British Antarctic Survey foretaget den første fintælling af en hel dyreart. Optællingen har ført til en markant opskrivning af antallet af kejserpingviner. Hvor forskerne tidligere anslog, at op til 350.000 pingviner levede på Antarktis, er antallet nu oppe på ca. 595.000.

I optællingen har forskerne benyttet sig af en teknik kaldet pansharpening, som gør det muligt at øge opløsningen på satellitfotos så meget, at forskerne kan skelne mellem pingviner, is, skygger og dyrenes afføring. Dermed har forskerne kunnet fintælle individerne i 46 kejserpingvinkolonier, hvoraf mindst fire var ukendte.

11 kontrolbesøg på isen har bekræftet optællingen fra rummet. Oplysningerne skal bl.a. bruges til at undersøge, hvordan kejserpingvinerne vil blive ramt af den globale opvarmning, der truer deres forfrosne levesteder.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: