Turtle

Skildpadde ånder med tungen

Hvordan får en skildpadde ilt nok, når den er under vandet i månedsvis? Det spørgsmål har biologer fundet svaret på.

17. marts 2011

Den almindelige moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) lever i søer og floder i Nordamerika og er kendt for at opholde sig det meste af sin tid i vand. Den kan være neddykket i månedsvis, fx under dvale, uden at behøve at komme op efter luft.

Forskere har længe undret sig over, hvordan den bærer sig ad med at få ilt nok under disse lange neddykninger. Nu har biologer fra Universität Wien imidlertid opdaget, at skildpadden er udstyret med en særlig tunge og hals, der i kraft af nogle tynde blodkarfyldte hudfolder fungerer som en gælle, der kan trække ilt ud af vandet.

Turtle tongue

Forskerne har blandt andet gennemført anatomiske undersøgelser med lys- og elektronmikroskoper. Her viste det sig, at tungens bageste del og halsregionen var beklædt med flere tynde hudlapper, som var forsynet med et meget stort antal små blodårer. Mængden af blodårer var på højde med mængden af blodårer i huden hos lungeløse salamandere, der udelukkende får deres ilt gennem huden.

Et andet forsøg viste, at skildpadden ikke brugte tungen til at synke sin føde med.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: