Hvorfor lægger hugormen ikke æg?

Snogen lægger æg. Hvorfor gør hugormen ikke det, når begge dyrene er slanger?

1. september 2009

Pattedyrene er kendt for deres evne til at føde levende unger, men faktisk er der flere dyr i de ellers æglæggende dyregrupper, som er i stand til at føde levende unger. Og på samme måde er der enkelte pattedyr, nemlig næbdyret og myrepindsvinet, som lægger æg. Hvirveldyrene kan deles op i to grupper, når det gælder formering: Den ene gruppe føder levende unger, mens den anden lægger æg. Det er dog ikke så enkelt, som det lyder, for nogle af de dyr, som føder levende unger, er i virkeligheden æglæggende. Det er fx tilfældet med hugormen. Hos de ægte levendefødende dyr udvikler den befrugtede ægcelle sig til et foster inde i moderen, og der dannes hverken hinder eller skal omkring ægget. Det er på denne måde, pattedyrene oftest formerer sig. Hos de uægte levendefødende dyr dannes der hinder og skal omkring den befrugtede ægcelle, og fosteret udvikler sig inde i ægget. Men fosteret kommer ud af ægget, før det forlader moderens krop, hvorefter ungen fødes levende. Til denne gruppe hører en del slanger og øgler, men også fisk, især hajer og rokker, føder levende unger.

Få et godt tilbud på Illustreret Videnskab

Få 3 nr. af Illustreret Videnskab til 79,00. Klik her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: