Slange giver idé til vaskepulver

1. september 2009

Nu har en gruppe bio-kemikere opdaget en ny og upåagtet anvendelsesmulighed for slangegift med potentielt meget store kommercielle muligheder. I forbindelse med en undersøgelse af giften hos vandmokkasinslangen – en meget almindelig vand- og sumplevende giftslange fra det sydøstlige USA – opdagede forskerne, at et af enzymerne i slangens gift var særligt effektivt til at nedbryde fibrin. Fibrin er det stof, der holder størknede blodklumper sammen og gør det næsten umuligt at opløse dem. Biokemikerne indså, at enzymet ville være perfekt til at fjerne blod fra tøj, så de testede det på blodplettede hvide cowboybukser. Resultatet var så godt, at de nu overvejer, hvordan enzymerne kan fremstilles kommercielt og bruges til et nyt biologisk vaskepulver.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: