verdens stærkeste dyr middag

Verdens stærkeste dyr lever af andre dyrs afføring

Verdens stærkeste dyr, når det kommer til rå muskelkraft, er en bille, der triller afføringsmadpakker på op til 1141 gange sin egen vægt rundt på jorden. Og den er ikke alene i kategorien "mærkeligt stærke dyr". Læs mere i vores top 3.

5. maj 2015 af Anne Lykke

1. Verdens stærkeste dyr: gødningsbillen

Foto: Wikimedia // Kay-africa

? Superkraft: Kan skubbe ting på 1141 gange sin egen vægt.

Har du nogensinde forsøgt at skubbe seks dobbeltdækkerbusser? Nej, vel. For verdens stærkeste dyr er opgaven dog ingen sag.

Verdens stærkeste dyr ift. sin størrelse er en bille kaldet gødningsbillen, som kan trille og skubbe sin egen vægt 1141 gange. Det svarer til en person på 70 kg, der skubber seks dobbeltdækkerbusser. Gødningsbiller er i familie med skarabæer, og deres størrelse varierer meget – fra omkring 1 mm til 6 cm.

Gødningsbillen er verdens stærkeste dyr, når det kommer til rå muskelkraft. Billen bruger sine kræfter til at trille rundt med dyreafføring fra fx elefanter og køer, så den kan mæske sig i herlighederne på et lunt og sikkert sted.

2. Dødsgokkeren fra havet: knælerrejen

Foto: Wikimedia // Amada44

? Superkraft: Kan smadre dobbeltsikret glas og flå kløerne af en krabbe.

Knælerrejen eller søknæleren (Odontodactylus scyllarus) har et uhyre kraftfuldt slagvåben, som kan forvandle fjender til lirekassemænd, og som tilmed er det hurtigste våben i dyrenes verden.

Krebsen er udstyret med en klo, der fungerer som en hammer. Når dyret hamrer kloen afsted, producerer slaget en kraft på op til 1500 newton – en kraft der er stor nok til at slå hul på akvarier med dobbelt sikkerhedsglas.

VIDEO - Se en søknæler flå kløerne af en krabbe:

Hammerslaget leverer samme slagkraft som en pistol og varer blot 2,7 millisekunder. Lige efter slaget dannes bobler i vandet tæt på hammeren, som brister og skaber en eksplosionsagtig kraft - såkaldt kavitation.

3. Katapultkæben: trap-jaw-myren

Foto: Wikimedia // April Nobile

? Superkraft: Kan hoppe afsted med 234 km/t - ved hjælp af kæberne.

Den mellemamerikanske Odontomachusmyre - også kendt som trap-jaw-myren - kan bide sammen med hele 65 m/sek, hvilket er 2.300 gange hurtigere end et blink med øjet.

Myren bruger kæberne til at skyde sig selv af sted med under jagt eller for at flygte fra fjender og kan ved hjælp af kæberne hoppe 8,3 centimeter i højden og 39,6 cm i længden.

VIDEO - Se Odontomachusmyrer skyde sig selv af sted med kæberne:

Myren er ikke verdens stærkeste dyr - men måske verdens vildeste

Forskerne opdager den ene superevne efter den anden hos myrerne. Kom med i myretuen og bliv klogere på det lille, geniale dyr:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: