Astronomi

  • Side 1 ud af 25Næste

  • Beregn selv betydningen af et signal

    15.03.2010.

    Rioskalaen er den officielle målestok for betydningen af et signal fra rummet. På nettet kan du selv beregne, hvor på skalaen et signal ligger.

    Læs mere

  • Måske vil FN afgøre, hvorvidt og hvordan menneskeheden skal reagere på den første kontakt.

    Hvad skal vi svare?

    15.03.2010.

    Hvad skal vi gøre, hvis vi en dag får signal fra andre civilisationer? Og hvem skal beslutte det?

    Læs mere

  • Det seneste budskab fra Evpatoria-teleskopet rummer bl.a. digitale fotos af kendte personer og steder.

    Vi har selv afsendt 18 budskaber

    15.03.2010.

    Vi lytter ikke bare. Vi sender også selv signaler ud i rummet. F.eks. har NASA sendt en gammel Beatles-sang ud mod Nordstjernen.

    Læs mere

  • Observationer får fra 0 til 10 point

    15.03.2010.

    Hvordan vurderer vi en SETI-observation? Det har to astronomer udviklet rioskalaen til.

    Læs mere

  • Laserglimt kan blive det første livstegn

    15.03.2010.

    For præcis 50 år siden begyndte forskere at lytte efter radiosignaler fra fremmede civilisationer. I dag søger teleskoper efter livstegn i form af lasersignaler.

    Læs mere

  • De tre LISA-satellitter skal sende laserstråler mod hinanden og på den måde afsløre de tyngdebølger, som bl.a. udgår fra dobbelte sorte huller.

    Satellitter skal måle universets skjulte kræfter

    01.03.2010.

    Til næste år opsender ESA testsatellitten LISA Pathfinder. Missionen er en generalprøve på en ny avanceret teknik.

    Læs mere

  • Mars har rester af et magnetfelt i form af magnetiske klipper nær sin sydpol, men ingen magnetiske poler som på Jorden.

    Har Mars magnetiske poler som Jorden?

    26.02.2010.

    Jorden har jo en magnetisk sydpol og nordpol. Har Mars også det?

    Læs mere

  • IBEX kredser om Jorden i en bane, der når næsten helt ud til Månen. IBEX måler på de neutrale atomer med høj energi, der dannes i grænselandet og herfra strømmer ind til os. Atomerne viser sig at ligge i et ret tæt bånd, her vist med rød, gul og grøn.

    Første glimt af Solsystemets grænse

    08.02.2010.

    Satellit tegner nyt billede af overgangen til det interstellare rum

    Læs mere

  • Wasp-18b er 50 gange så tæt på sin stjerne, som Jorden er på Solen, og vil blive opslugt af den om en million år.

    Nyopdaget exoplanet går sin undergang i møde

    09.01.2010.

    Om en million år bliver planeten Wasp-18b opslugt af sin moderstjerne.

    Læs mere

  • Oriontågen i ­Mælkevejen er en effektiv stjernefabrik. De klare blå stjerner på billedet er relativt unge.

    Har astronomerne set en stjernefødsel?

    26.12.2009.

    En stjernefødsel kan vare flere millioner år og kan derfor ikke følges, men astronomerne kan se gasskyer med unge stjerner på forskellige udviklingstrin.

    Læs mere

  • Floddalen på 48 km er skabt af vand, der løb ned ad bjergene på Mars for 3,4 mia. år siden.

    Fund af floddal på Mars antyder liv

    24.11.2009.

    Forskere mener, at chancerne for at finde liv på Mars er øget.

    Læs mere

  • De tre babystjerner, der er observeret i Mælkevejen.

    Rumteleskop ser babystjerner

    05.11.2009.

    Tre stjerner er fundet tæt på Mælkevejens centrum. De er cirka en mio. år gamle.

    Læs mere

  • Der er rent synsbedrag, når Månen ser større ud.

    Vidste du, at Månen af og til ser større ud

    25.09.2009.

    Hvorfor ser Månen større ud, når den står tæt på horisonten? Hvad er Bufonaria borisbeckeri for en snegl? Og hvor meget energi bruger kroppens organer?

    Læs mere

  • Simulationen viser to stjerner (i pink), der er ved at blive skabt og skal til at vokse.

    Stjerner kan vokse sig gigantisk store

    24.09.2009.

    En modelstjerne har vist, hvorfor stjerner kan blive langt større end de burde ifølge lærebøgerne.

    Læs mere

  • Stjerner flygter fra forskernes forklaringer

    IV nr. 3/2010 s. 58-61.

    For syv år siden opdagede astronomerne en stjerne, der har så meget fart på, at den er
    på vej ud af Mælkevejen. Heldigvis kunne fænomenet forklares: Stjernen er blevet slynget
    af sted af et sort hul i midten af vores galakse. Men nu har vi efterhånden fundet 15 andre superhurtige stjerner, og meget tyder på, at flere af dem er skabt på helt andre måder.

    Læs mere

  • Vi bor i en øde egn af universet

    IV nr. 1/2010 s. 70-73.

    De sidste ti års observationer har overbevist astronomerne om, at en særlig mørk energi
    får universet til at udvide sig hurtigere og hurtigere. Problemet er bare, at vi ikke forstår denne mystiske kraft. Nu har en række astronomer fundet en kreativ løsning: Den mørke energi
    findes slet ikke – det ser bare sådan ud, fordi vi selv er placeret et helt særligt sted i universet.

    Læs mere

  • Charterrejse i rummet

    IV nr. 1/2010 s. 32-39.

    Efter årtiers drømme bliver rumturismen endelig mulig for almindelige mennesker. En tur helt op i 110 kilometers højde koster en million kroner, men det er også den eneste begrænsning. I princippet kan alle komme af sted, unge og gamle, kvinder og mænd. I 2011 tjekker de første rumturister ind i den amerikanske ørken
    – og få år senere kan man også starte sit livs rejse fra det nordlige Sverige.

    Læs mere

  • Gåden om Solens varme korona løst

    IV nr. 16/2009 s. 28-29.

    Den hede korona over Solens kølige overflade er som en varm gryde på et koldt komfur. Hidtil har
    forskerne ikke kunnet forklare varmeoverførslen, men nye observationer afslører mekanismerne.

    Læs mere

  • Hvordan blev universet til?

    IV nr. 15/2009 s. 26-31.

    Universet blev født med big bang for milliarder af år siden, og før
    da var der hverken tid eller rum. Det er den historie, de fleste kender. Men det er absolut ikke den eneste kosmologiske teori.
    Lige siden astronomen Edwin Hubble i 1929 opdagede, at universet
    udvider sig, har kosmologerne forsøgt at regne sig tilbage til begyndelsen. Og i de seneste år er stadig flere fysikere begyndt at se på universets
    historie med nye øjne. De regner blandt andet på ideer om flere universer og en tid uden begyndelse, for de kan ikke stille sig tilfredse med en
    skabelseshistorie, der ikke kan fortælle, hvad der satte det hele i gang.

    Læs mere

  • Mælkevejen løber tør for gas

    IV nr. 14/2009 s. 72-73.

    Mælkevejen står over for en energikrise, der ligger tættere på, end vi hidtil har troet.
    Allerede om en milliard år er der så lidt gas tilbage, at den høje produktion af nye stjerner ikke kan fortsætte – Mælkevejen går altså langsomt men sikkert sin alderdom i møde.

    Læs mere

  • Side 1 ud af 25Næste