01.03.2010.
Til næste år opsender ESA testsatellitten LISA Pathfinder. Missionen er en generalprøve på en ny avanceret teknik.
26.02.2010.
Jorden har jo en magnetisk sydpol og nordpol. Har Mars også det?
08.02.2010.
Satellit tegner nyt billede af overgangen til det interstellare rum
09.01.2010.
Om en million år bliver planeten Wasp-18b opslugt af sin moderstjerne.
26.12.2009.
En stjernefødsel kan vare flere millioner år og kan derfor ikke følges, men astronomerne kan se gasskyer med unge stjerner på forskellige udviklingstrin.
24.11.2009.
Forskere mener, at chancerne for at finde liv på Mars er øget.
05.11.2009.
Tre stjerner er fundet tæt på Mælkevejens centrum. De er cirka en mio. år gamle.
25.09.2009.
Hvorfor ser Månen større ud, når den står tæt på horisonten? Hvad er Bufonaria borisbeckeri for en snegl? Og hvor meget energi bruger kroppens organer?
24.09.2009.
En modelstjerne har vist, hvorfor stjerner kan blive langt større end de burde ifølge lærebøgerne.
IV nr. 3/2010 s. 58-61.
For syv år siden opdagede astronomerne en stjerne, der har så meget fart på, at den er
på vej ud af Mælkevejen. Heldigvis kunne fænomenet forklares: Stjernen er blevet slynget
af sted af et sort hul i midten af vores galakse. Men nu har vi efterhånden fundet 15 andre superhurtige stjerner, og meget tyder på, at flere af dem er skabt på helt andre måder.
IV nr. 1/2010 s. 70-73.
De sidste ti års observationer har overbevist astronomerne om, at en særlig mørk energi
får universet til at udvide sig hurtigere og hurtigere. Problemet er bare, at vi ikke forstår denne mystiske kraft. Nu har en række astronomer fundet en kreativ løsning: Den mørke energi
findes slet ikke – det ser bare sådan ud, fordi vi selv er placeret et helt særligt sted i universet.
IV nr. 1/2010 s. 32-39.
Efter årtiers drømme bliver rumturismen endelig mulig for almindelige mennesker. En tur helt op i 110 kilometers højde koster en million kroner, men det er også den eneste begrænsning. I princippet kan alle komme af sted, unge og gamle, kvinder og mænd. I 2011 tjekker de første rumturister ind i den amerikanske ørken
– og få år senere kan man også starte sit livs rejse fra det nordlige Sverige.
IV nr. 16/2009 s. 28-29.
Den hede korona over Solens kølige overflade er som en varm gryde på et koldt komfur. Hidtil har
forskerne ikke kunnet forklare varmeoverførslen, men nye observationer afslører mekanismerne.
IV nr. 15/2009 s. 26-31.
Universet blev født med big bang for milliarder af år siden, og før
da var der hverken tid eller rum. Det er den historie, de fleste kender. Men det er absolut ikke den eneste kosmologiske teori.
Lige siden astronomen Edwin Hubble i 1929 opdagede, at universet
udvider sig, har kosmologerne forsøgt at regne sig tilbage til begyndelsen. Og i de seneste år er stadig flere fysikere begyndt at se på universets
historie med nye øjne. De regner blandt andet på ideer om flere universer og en tid uden begyndelse, for de kan ikke stille sig tilfredse med en
skabelseshistorie, der ikke kan fortælle, hvad der satte det hele i gang.
IV nr. 14/2009 s. 72-73.
Mælkevejen står over for en energikrise, der ligger tættere på, end vi hidtil har troet.
Allerede om en milliard år er der så lidt gas tilbage, at den høje produktion af nye stjerner ikke kan fortsætte – Mælkevejen går altså langsomt men sikkert sin alderdom i møde.
IV nr. 13/2009 s. 54-59.
Jorden er i farezonen, når ekstreme eksplosioner i Solens magnetfelt kaster energi som fra milliarder af atombomber ud i Solsystemet. I 1859 rasede en supersolstorm, som ville have fået nutidens globale infrastruktur og strømforsyning til at bryde sammen – og den næste kan komme i 2012.
Jordens magnetfelt er vores stærkeste værn mod stråling fra universet. Se her, hvordan skjoldet blev til.
Quiz og test: Test din viden om komodovaranens bid og deltag i konkurrencen
IllVid: Vidste du, at der skal brydes ca. et ton malm for at få guld nok til en vielsesring?