Bioteknik

Side 1 ud af 2Næste
Personlig gentest bliver hver mands eje

26.12.2011.

Det første menneskelige genom-projekt blev søsat i 1990. I 2010 fik særligt udvalgte foretaget genom-test. Allerede I 2025 vil genom-test blive hver mands eje.

Læs mere
Plasticskive under huden fjerner kræftsvulster

22.09.2010.

Forskere har haft held med at stimulere immunforsvaret, så det effektivt eliminerer kræftsvulster.

Læs mere
Robotter på job: I militæret

06.10.2009.

Robotterne vinder i stigende grad indpas i militæret. Se eksempler på hvad de kan.

Læs mere
Robotter på job: I hjemmet

06.10.2009.

Forskerne forsøger at udvikle robotterne til at være de perfekte tjenestefolk. Og de er nået langt.

Læs mere
Robotter på job: I det offentlige

06.10.2009.

Når robotterne skal arbejde i det offentlige rum i tæt samspil med mennesker giver det særlige udfordringer.

Læs mere
Forskere vil lave bøffer uden dyr

IV nr. 10/2010 s. 72-75.

Snart kan kødet på din tallerken fremstilles helt uden at slå dyr ihjel. Ved hjælp af stamceller dyrker forskere allerede nu laboratoriekød, der aldrig har siddet i en krop, og målet er at forvandle hver celle til 100 kilo kød. Det kan nemlig blive nødvendigt for at tilfredsstille verdens voksende appetit på kød.

Læs mere
medicinfabrikker

IV nr. 13/2009 s. 24-31.

For nylig har amerikanske forskere fremstillet en målrettet, personlig kræftmedicin – i tobaksplanten. Gennembruddet er et eksempel på, at planter kan omprogrammeres til at agere medicinfabrikker. I fremtiden kan planterne producere medicin mod en lang række sygdomme både langt hurtigere og billigere end de traditionelle metoder.

Læs mere
Mød din nye robotkollega

Fremtidens robotter søger ud på arbejdsmarkedet. De kan hente kaffe, undervise børn og hjælpe kirurgen

Læs mere
Naturen viser vej til rent vand

IV nr. 3/2008 s. 36-37.

Forskerne har afluret kroppens helt unikke metode til vandrensning. Nu vil de fremstille billige og effektive vandfiltre, der efterligner vandkanalerne i cellernes membraner og udelukkende lader rent vand trænge igennem. Målet er at sikre rent drikkevand til alle.

Læs mere
Truslen fra Mikroberne

IV nr. 3/2002 s. 36-41.

I USA har breve med miltbrandbakterier spredt panik. Men miltbrand er ikke det eneste biologiske våben, som terrorgrupper med onde hensigter kan tage i brug. En lang række virus og bakterier er dødsensfarlige i de forkerte hænder.

Læs mere
De nye ønske børn

IV nr. 4/2003 s. 32-37.

For ikke ret mange år siden var børn ofte en uønsket bivirkning ved samleje uden prævention. Ønskebørn var de få børn, der var planlagte og velkomne. Snart kan begrebet få en helt anden betydning – nye teknikker gør det muligt at teste det befrugtede æg, så forældre kan vælge et barn med de egenskaber, de ønsker.

Læs mere
Vi bekæmper bakterierne med deres egne våben

IV nr. 4/2002 s. 58-61.

Bakterier bruger krigslist, når de angriber en anden organisme. De bygger en fæstning af biofilm, hvor de opruster. Først når de er stærke nok, angriber de. Den taktik har en lille australsk tangplante luret af. Den udsender signalstoffer, der forvirrer bakterierne og pacificerer dem, og nu vil forskerne gøre den kunsten efter.

Læs mere
Rugemødre skal redde truede fisk

IV nr. 6/2008 s. 70-71.

Japanske forskere har med genteknik fået sterile laks til at udvikle ørredsæd og ørredæg, der giver levedygtige ørreder. Teknikken kan være med til at redde sjældne fiskearter.

Læs mere
Klonede svin til kamp mod alzheimer

IV nr. 11/2008 s. 32-37.

Grisen er næst efter aben det dyr, der ligner mennesket mest. Derfor kan transgene svin med humane sygdomme give helt nye muligheder for at teste lægemidler, inden de afprøves på mennesker. Som de første i verden er det lykkedes et hold danske forskere at udvikle syv genetisk ens grise, der har fået indsat et humant gen for en arvelig variant af Alzheimers sygdom.

Læs mere
Hjernen får hjælp af mikrochips

IV nr. 12/2008 s. 58-63.

Menneskets nervesystem kan forbindes med mikrochips, og de såkaldte neurale proteser kan få blinde til at se og døve til at høre. Med elektroder i hjernen kan man styre maskiner med tankens kraft, og engang i fremtiden vil man måske kunne udskifte dele af hjernen med computere.

Læs mere
Naturen får en hånd

IV nr. 13/2005 s. 78-85.

Gennem årtusinder har mennesket forædlet dyr og planter for at øge udbyttet og kvaliteten. Men med gensplejsning kan forskerne krydse artsbarrieren, så gener kan kombineres mellem alle organismer. En håndfuld gensplejsede landbrugsplanter har allerede sat sig solidt på markedet, og mange flere er på vej.

Læs mere
Grådige alger skal redde Jordens klima

IV nr. 14/2003 s. 64-67.

Landmænd må ikke gøde så voldsomt, at væksten af alger i søer og vandløb øges, for det kan ødelægge miljøet. Men nu gøder forskere havets alger, netop for at der skal blive flere af dem. Målet er, at algerne skal redde Jorden fra global opvarmning.

Læs mere
Hårdt pres gør forskere til snydere

IV nr. 15/2006 s. 68-73.

For nogle forskere bliver fristelsen til at fuske umulig at modstå, når presset for at opnå bevillinger, faciliteter og prestige stiger. Heldigvis for videnskaben bliver de uærlige stort set altid fanget i et unikt kontrolnet.

Læs mere
Lårmuskel giver hjertet nye kræfter

IV nr. 16/2002 s. 48-51.

Det er for nylig lykkedes franske forskere at transplantere stamceller fra lårmusklen på syge hjertepatienter ind i patienternes eget hjerte. Det ødelagte hjertevæv vækkes mirakuløst til live og begynder at pumpe igen. Foreløbig er otte patienter opereret, og hvis resultaterne holder stik, kan mange transplantationer blive overflødige i fremtiden.

Læs mere
Hver en stump kan genbruges

IV nr. 16/2001 s. 78-81.

I de kommende årtier vil hundredvis af boreplatforme være helt nedslidte. Dumpning er dog ikke længere tilladt, og nedrivning er alt for dyrt. Men heldigvis er der nye løsningsmodeller på vej, som er både bedre og billigere.

Læs mere
Side 1 ud af 2Næste