Kansatiede

Side 1 ud af 3Næste
Havets nomader

IV nr. 1/2002 s. 46-51.

Ved øerne i det tropiske Suluhav bygger det filippinske havfolk bajau laut hele byer på pæle i det lave vand. Fra fødsel til død lever de på havet, hvor de sejler i små husbåde. For dem er landjorden forbeholdt de døde.

Læs mere
Tjenende ånder

IV nr. 1/2001 s. 46-55.

Når guderne i Nepal har udset sig et sendebud, er der ingen vej udenom. De udvalgte skal døgnet rundt stå til rådighed for ånderne og folket. Lønnen for det livsvigtige arbejde er – måske – en pose ris.

Læs mere
Ørnejægerne vender tilbage

IV nr. 1/2000 s. 74-79.

En kasakh i den tidligere sovjetrepublik Kasakhstan gør sin ørn klar til jagt. For kasakherne er ørnen symbol på deres gamle kultur, som sovjetstyret i mange år undertrykte. Nu genopdager kasakherne deres gamle traditioner, stærkt inspireret af deres tidligere landsmænd, som i dag lever på den anden side af grænsen til Kina.

Læs mere
Forskere finder indianernes skat

IV nr. 2/2002 s. 22-29.

Dybt inde i mocheindianernes Månetempel har arkæologer nu fundet et gravkammer med en enestående skat. Den består af guld- og lerfigurer. Skatten er unik, fordi der i dag kun er meget lidt guldkunst tilbage fra indianske riger. Langt det meste er nemlig gennem tiderne blevet plyndret.

Læs mere
Geishaer i kamp mod billige kopier

IV nr. 2/2002 s. 50-53.

Geishaerne er ved at blive udkonkurreret af uskolede selskabsdamer uden den indsigt og dannelse, der er geishaernes varemærke. De ægte geishaer fnyser over kopidullerne, men må samtidig erkende, at kunderne er forfaldne til mere moderne nydelser.

Læs mere
Hel familie på Kobrajagt

IV nr. 2/2000 s. 80-83.

Irula-stammen i det sydlige Indien var et stolt jægerfolk, indtil udviklingen ødelagde deres jagtmarker. Nu arbejder de fleste på fabrikker eller som bønder. Men nogle af dem holder stadig fast i deres forfædres traditioner. De jager giftslanger, som de sælger til slangefarme. Hele familien er med i jagten på de dødsensfarlige kobraslanger.

Læs mere
Farvel til våbnene

IV nr. 3/2000 s. 40-51.

Skridt for skridt fjerner de sig fra det frie liv som krigere. Spyddene har de lagt fra sig, og med hyrdestave i hænderne og tunge hjerter vandrer de nu mod et liv med ansvar og familieforpligtelser. I masaiernes verden bliver livet med ét alvor for mændene, når de ved en fire dage lang ceremoni bliver forvandlet til stammens “ældre”.

Læs mere
Danser med ånder

IV nr. 4/2002 s. 62-67.

Når tropenatten falder på, begynder Congos pygmæer at danse. De danser regnskovens ånder frem af mørket og holder dermed liv i en kultur, som har eksisteret i årtusinder.

Læs mere
Storbyerne kvæles i trafik

IV nr. 6/2001 s. 50-57.

Verdens storbyer lider af åndenød fra den eksploderende biltrafik. Millioner af mennesker spilder hver dag millioner af timer i endeløse bilkøer – alt imens luften forpestes. Der findes ingen lette løsninger, men omtanke og ny teknik kan mindske presset på vores storbyer.

Læs mere
Her bliver konflikter løst med voodoo

IV nr. 6/2002 s. 64-67.

Byen Ouidah ved Benins kyst er voodooens hjemsted. Her praktiserer befolkningen stadig den ægte voodoo, som er med til at sikre fred og fordragelighed i landet. Befolkningen søger råd hos feticher, som ifølge myten er afdøde familiemedlemmer, som genopstår iført farvestrålende dragter.

Læs mere
Kannibaler af kærlighed

IV nr. 7/2002 s. 36-39.

Det er menneskets største tabu. At spise menneskekød er den værste beskyldning, man kan rette imod sin fjende. Alligevel har der altid været kannibaler – fra istiden og næsten til i dag. Men nogle gange af helt andre grunde, end vi forestiller os.

Læs mere
Adgang forbudt for dæmoner

IV nr. 7/2000 s. 68-71.

Enhver, der vil ind i en akha-landsby, må gennem en magisk port. Porten skal beskytte indbyggerne mod omverdenens onde ånder. En del akhaer er dog blevet ofre for en indre trussel: Den opium, som de traditionelt bruger som kur mod diverse sygdomme.

Læs mere
Alle vil bo i myretuen

IV nr. 8/2001 s. 24-31.

Aldrig før har så mange klumpet sig sammen på så lidt plads. Hver anden af Jordens seks mia. indbyggere bor nu i en by, og især i den fattige verden er byernes vokseværk først lige begyndt. For bylivet er faktisk bedre end sit rygte.

Læs mere
Tvunget til guldjagt

IV nr. 8/2000 s. 40-45.

Når høsten er i hus, venter et halvt års tørke og arbejdsløshed for verdens fattigste bønder i Niger i Vestafrika. For at tjene et par kroner prøver de lykken som guldgravere. Indsatsen er høj, men udbyttet er sparsomt.

Læs mere
Zulu Krigerfolket afgør Sydafrikas fremtid

IV nr. 8/2001 s. 48-55.

I Sydafrika er de 10 mio. zuluer ikke bare den største befolkningsgruppe – det er også den mest krigeriske. Det bliver denne gruppe, der kommer til at afgøre, om Sydafrika kan udvikle sig til et fredeligt demokrati, eller om landet fortsat skal være et af de mest voldelige steder i verden.

Læs mere
Kongens kvinder

IV nr. 9/2000 s. 42-51.

Tusindvis af piger vandrer mod kongepaladset for at deltage i den årlige rørfest. Bundterne af rør over deres skuldre er en symbolsk gave til kongens moder. Efter festen vælger kongen en af de smukkeste piger som sin næste kone.

Læs mere
Jagten på verdens største haj

IV nr. 10/2000 s. 34-45.

Indbyggerne på den lille filippinske ø Pamilacan er kendt som Stillehavets modigste jægere. Fra deres små kanoer kaster de sig direkte i bølgerne for at harpunere hvalhajer, som med deres 14 meter lange kroppe er de største fisk, der lever på Jorden.

Læs mere
Ryggen mod verden

IV nr. 10/2001 s. 58-63.

I årtusinder har Afghanistan været kendt for sit frisind og sin tolerance. Men nu er åbenhed vendt til knugende isolation. Talebanregimets ekstreme fortolkning af Koranen holder verden ude og kvinderne inde, mens talebanerne ødelægger alt, hvad der er mod Allahs lov.

Læs mere
Hellige mumier

IV nr. 10/2000 s. 72-77.

For første gang viser ibaloifolket deres afdøde forfædre frem. De gør det ikke af lyst, men af nød. De gamle mumier er nemlig truet af både turisme, gravrøvere og naturligt forfald. Det er sidste chance, hvis mumierne skal reddes. Heldigvis har forfædrenes ånder nu givet tilladelse til at hente hjælp udefra.

Læs mere
Taiwan Det andet Kina

IV nr. 11/2000 s. 28-37.

De store folkefester i Taiwan har fået ekstra stor betydning. En ny præsident på øen har nemlig givet nationalismen vind i sejlene, og taiwanerne prøver at finde en fælles identitet, som adskiller dem fra øens tidligere magthavere – kineserne. Det passer ikke Kinas ledere: de vil have den lille, rige ø tilbage.

Læs mere
Side 1 ud af 3Næste