03.08.2010.
En mand fik som 27-årig ødelagt evnen til at lagre minder. Det har gjort ham interessant for forskerne.
30.07.2010.
Nattesøvn og gentagelser er godt, hvis du vil blive bedre til at huske.
28.07.2010.
Rumlige figurer huskes bagest i hjernen, mens bogstaver huskes i pande- og tindingelappen i venstre side.
28.07.2010.
Mange dyr samler små lagre af mad, som de gemmer, indtil det bliver svært at finde føde.
27.07.2010.
Forskerne har i mange år forsøgt at klarlægge, hvordan vi er i stand til at huske det vigtige og glemme resten.
23.07.2010.
Hvordan kan det være, at nogle kvinder har mest fedt på bagdel og lår, mens andre har en tyk mave og tynde lår?
14.07.2010.
Et slag i hovedet kan også få en til at se stjerner. Hvad skyldes det?
12.07.2010.
Kan vi blive mere intelligente, end vi allerede er? Læs svaret her.
08.07.2010.
Et eksperiment har vist, at opbygningen af intelligente mænds og kvinders hjerner er forskellig.
06.07.2010.
Hjerneforskerne er i de senere år blevet langt klogere på, hvordan hjernen arbejder, når den løser bestemte opgaver. Men de ved stadig ikke, præcis hvad intelligens egentlig er for noget.
10.06.2010.
Med elektroder som måler hjerne- og muskelaktiviteten hos sovende forsøgspersoner har forskerne vist, at vores nattesøvn er inddelt i fire forskellige søvnfaser, som hver har deres forskellige karakteristika.
10.06.2010.
Illustreret Videnskab sætter i denne artikelserie fokus på hjerneforskningens største gåder. Følg forskerne i deres jagt på svarene på tre store spørgsmål:Hvorfor sover vi? Hvad er intelligens?
Hvordan fungerer hukommelsen?
10.06.2010.
Den amerikanske forsker Jerome M. Siegel har sammenlignet søvnbehovet hos en lang række dyr og konkluderer, at der er en klar sammenhæng mellem
kalorieindholdet i et dyrs kost og dyrets søvnbehov.
10.06.2010.
Er det rigtigt, at et stort søvnunderskud i ugens løb kan indhentes i weekenden? Få svaret her.
10.06.2010.
Det er en gåde for forskerne, hvorfor vi sover. Læs første del af temaserien 'Hjernens tre største mysterier'.
18.05.2010.
Sanserne er afgørende for vores evne til at færdes i verden og opfatte, hvad der foregår omkring os.
17.05.2010.
De klassiske fem sanser – syns-, lugte-, smags-, høre- og følesansen – er alle rettet mod vores omgivelser. Derudover har vi også balance- og kropssans, der fortæller os, hvor vi er i forhold til omgivelserne.
05.05.2010.
I forbindelse med influenza A har jeg flere gange hørt ordet pandemi, men hvad betyder det egentlig?
Nyt blad: Læs bl.a. om vandmændene, klimaets vogtere, om løsningen på migrænens mysterie og om en ældgammel plage, der er vendt tilbage.
Diverse: De ti højeste træer, ti usædvanlige fobier og ti ingredienser i et menneske.
IllVid: Vidste du, at man kan være heldig at se 20 stjerneskud i sekundet under en meteorstorm?