Meteorologi

Side 1 ud af 6Næste
Hvor hurtigt kan skyer flyve?

11.08.2010.

Cirrus-skyer har skyernes hastighedsrekord og ligger i jetstrømmene.

Læs mere
Hvordan opstår en tornado?

19.07.2010.

Hvad er det for kræfter, der pludselig kan få luften til at snurre rundt med høj fart?

Læs mere
Hvordan fik Jorden sin atmosfære?

20.10.2009.

Atmosfærens sammensætning har ændret sig dramatisk siden Jordens skabelse for 4,6 milliarder år siden.

Læs mere
Vidste du, at Månen af og til ser større ud

25.09.2009.

Hvorfor ser Månen større ud, når den står tæt på horisonten? Hvad er Bufonaria borisbeckeri for en snegl? Og hvor meget energi bruger kroppens organer?

Læs mere
Skyfrit på kommando

IV nr. 9/2010 s. 68-73.

Drømmen om at styre vejret er ældgammel, og nye, videnskabelige metoder har givet drømmen frisk næring. Alene i Kina arbejder 35.000 mennesker
nu med at modificere vejret. De mener, at de har skaffet regn til tørkeramte
områder og hindret haglbyger i at udvikle sig. Men mange forskere tvivler på dokumentationen – for vejret er ikke sådan at hundse med.

Læs mere
Vores virtuelle planet

IV nr. 9/2010 s. 24-29.

Verdens hurtigste computere giver mennesket et storslået overblik over klodens bevægelser.
Forskere kan i dag holde øje med klimaet og naturkatastrofer ved hjælp af avancerede 3-d-modeller, der viser fremtidsscenarier for alt fra havstrømme til vulkanudbrud. Dermed er det blevet lettere
at gribe ind i tide over for de største udfordringer, naturen vil byde os i det 21. århundrede.

Læs mere
Orkan i Sol systemet

IV nr. 13/2009 s. 54-59.

Jorden er i farezonen, når ekstreme eksplosioner i Solens magnetfelt kaster energi som fra milliarder af atombomber ud i Solsystemet. I 1859 rasede en supersolstorm, som ville have fået nutidens globale infrastruktur og strømforsyning til at bryde sammen – og den næste kan komme i 2012.

Læs mere
Sømandsmyte er virkelighed

IV nr. 2/2005 s. 42-45.

Bølger så høje som et syvetagers hus. Sømænd har fortalt om dem, men hidtil har forskerne været skeptiske. Nu afslører målinger af havoverfladen fra satellit, at de frygtede monsterbølger findes og er ganske hyppige. De er sandsynligvis skyld i mange uopklarede forlis.

Læs mere
Den nordlige halvkugle bliver varmere

IV nr. 1/2002 s. 18.

Drivhuseffekten giver korte vintre i Europa og Asien

Læs mere
Hvorfor har vi årstider?

IV nr. 9/2000 s. 7.

Hvad er grunden til, at den sydlige halvkugle har vinter, når vi har sommer på den nordlige?

Læs mere
Hvad er grønne solglimt?

IV nr. 11/2004 s. 12.

Jeg har set grønne glimt ved solnedgang i flere tilfælde. Hvad er egentlig disse glimt?

Læs mere
Hvordan dannes surfbølger?

IV nr. 7/2001 s. 7.

Hvorfor er det lige præcis på Hawaii, at man finder nogle af verdens bedste surfbølger?

Læs mere
Sensor advarer om flodbølger

IV nr. 16/2001 s. 18.

Ændringer i vandtrykket er tegn på truende tsunami

Læs mere
Fujiyama tager paraply på

IV nr. 11/2001 s. 10-11.

Læs mere
Ozonhullet strejfer beboet område

IV nr. 5/2001 s. 18.

Læs mere
Hvor kommer den mørke farve i regnskyer fra?

IV nr. 13/2006 s. 7.

Læs mere
Ilden giver liv til skoven

IV nr. 4/2003 s. 22-29.

Skovbrande er en del af skovens naturlige cyklus. Alligevel har vi i det sidste århundrede intenst forsøgt at bekæmpe dem. Men ny forskning tyder på, at det kun har gjort skovbrandene værre. Eksperterne foreslår derfor nu, at brandfolk selv skal starte kontrollerede brande.

Læs mere
Satellitter viser Jordens klima-dynamik

IV nr. 2/2002 s. 19.

Læs mere
Er et lufthul virkelig et hul i luften?

IV nr. 11/2000 s. 10.

Skyldes de såkaldte lufthuller, der giver bump i flyet, virkelig, at der er huller i luften?

Læs mere
New Orleans bliver vor tids Atlantis

IV nr. 5/2002 s. 22-29.

Jazzmusikken kan snart have lydt for sidste gang i New Orleans´ gamle knejper. En kombination af uheldige omstændigheder er ved at overgive den kendte by til havet. Men også andre steder i verden vil det stigende hav kræve sine ofre. Millionbyer og hele øriger risikerer at lide samme skæbne som det sagnomspundne Atlantis.

Læs mere
Side 1 ud af 6Næste