Argentinosaurus

Gigantisk dinosaur vækket til live

Animation: Takket være 3D-skanninger og computermodeller ved forskere nu, hvordan den 80 tons tunge Argentinosaurus bevægede sig.

19. februar 2014 af Stine Overbye

Argentinosaurus - en af verdens største dinosaurer - er takket være britiske forskere fra universitetet i Manchester genopstået fra de døde.

Efter at have været livløs i 94 mio. år har den 40 m lange og 80 tons tunge Argentinosaurus rejst sig for at gå en lille tur – dog kun i det digitale univers.

Argentinosaurus levede i Sydamerika

Ved at vække kæmpeøglen til live på computeren har forskerne for første gang fået et indblik i, hvordan planteæderen bevægede sig omkring på sletterne i det, der nu er Patagonien i den sydligste del af Sydamerika.

Forskerne har blandt andet studeret anatomien hos nulevende krybdyr og fugle for at kunne placere muskler og sener på rette sted.

Inspireret af elefanter

Genoplivningen indebar også en laserskanning af et rekonstrueret Argentinosaurus-skelet og et nærstudie af en levende elefant på vandring.

Animationen herunder afslører, at Argentinosaurus havde gode bevægelsesevner, og at den ikke var videre hæmmet af sit enorme korpus.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: