Dinosaurfodspor i Australien
Dinosaurer

Forskerne finder verdens største fodspor.

© Salisbury et al. 2017

Gigantisk dinosaur trådte i australsk mudder

Tusindvis af dinosaurfodspor gemmer sig lige under havoverfladen ud for Australien. Blandt mylderet har forskerne fundet sporet fra et af de største dyr, der nogensinde har betrådt vores planet.

13. december 2017 af Christian Juul

Enorme flokke af dinosaurer ramlede sammen på den australske Dampier-halvø for 130 millioner år siden. Og deres spor er stadig friske. Et lag af sand har bevaret dem i perfekt stand gennem årmillionerne, og nu giver de forskerne et detaljeret indblik i en hidtil ukendt del af Australiens historie.

Forskernes har ved hjælp af droner og lasere undersøgt sporene og afsløret, at mindst 21 forskellige typer dinosaurer gik gennem det australske mudder. Dermed er det verdens mest mangfoldige samling af dinosaurfodspor.

Glubske rovdyr jagede i mudderet

På dinosaurernes tid var området et mudret floddelta, der tiltrak et væld af planteædere og rovdyr. Fem forskellige slags rovdinosaurer – nogle syv meter lange – gik på jagt ved floden, men planteæderne var langt fra forsvarsløse.

Rejs tilbage til dinosaurernes forsvundne verden med et abonnement på Illustreret Videnskab.

En af planteæderne tilhørte de såkaldte stegosaurer, som er kendt for deres rækker af store pigge langs ryggen. Den nyopdagede stegosaur er den første, der er fundet i Australien, og er med 12 meter en af de længste af sin slags i verden.

Forskerne finder verdens største fodspor

Det mest spektakulære fund fra den australske kyst er dog et enormt 1,7 meter langt fodspor ­–­ det største fodspor, der nogensinde er fundet. Sporet blev sat af en langhalset dinosaur, en såkaldt sauropod, der var omkring 5,5 meter høj ved hofterne.

Dermed var den på størrelse med de største dinosaurer, forskerne har fundet knogler af – heriblandt den sydamerikanske Patagotitan. Du kan lære mere om de rekordstore giganter i videoen herunder.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: