Dinosaur colour

Hvilke farver havde dinosaurerne?

I bøger og film er dinosaurer ofte grønne, brune eller grå. Men hvordan kan man vide, hvilke farver dyrene havde?

26. august 2014

Det er kun i sjældne tilfælde, at bløde dele som hud bliver bevaret i et fossil. Det kan dog ske, hvis det døde dyr er omkommet i tørre omgivelser og når at blive mumificeret, før mineralske processer gør det til et fossil.

Farver er baseret på forskernes kvalificerede gæt

I dag har man fundet hudaftryk af flere forskellige dinosaurarter. På disse aftryk kan man både se skæl og hudfolder, og det er tydeligt, at dinosaurerne har haft en hud, der har mindet om nulevende krybdyrs. Nogle skæl har en sammensætning, som får nogle forskere til at mene, at de må have haft pigmentering. Men spor efter egentlige farver har man aldrig fundet i aftrykkene, da pigmenter hurtigt nedbrydes, og fossiler tager farver efter de mineraler, de er fossileret i.

Der findes derfor ingen strenge videnskabelige kendsgerninger om dinosaurernes farver, så forskerne må ty til kvalificerede gæt.

Få flere fascinerende fakta om fortidens kæmper her! 

Dinosaurer brugte måske farver som camouflage

Ligesom nutidens dyregrupper skulle dinosaurer søge efter føde, undgå fjender og finde sig en mage. Derfor formoder man, at de brugte farver til samme formål som dyr gør i dag, fx til camouflage og som indbyrdes signalering mellem artsfæller.

Hvis en dinosaurart har levet i tæt vegetation, kan man gætte på, at den har været grøn eller brunlig og måske haft pletter og striber for bedre at kunne skjule sig mellem blade og skygger. Dinosaurer i åbne områder kan have haft farver som nutidens savannedyr.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: