Paleontologist Scott Sampson

Næsehornsdinoer fundet i ørken

Amerikanske forskere finder enorme dinosaur-skeletter i USA.

4. april 2011

Et forskerhold fra University of Utah i USA har fundet to nye dinosaurarter i familien Ceratopsidae, som den berømte Triceratops tilhørte. De to dinosaurer levede i det nuværende Utah for 76 millioner år siden. Familienavnet betyder “hornede ansigter” og hentyder til, at disse næsehornslignende planteædere havde abnormt store kranier, som var pyntet med flere horn.

Den ene af de nye arter havde hele 15 hornlignende udvækster på kraniet – det højeste antal, som man hidtil har set. For 95-68 millioner år siden var havniveauet højere end i dag, og et hav delte Nordamerika i et vestligt og østligt landområde. Det vestlige område, som geologer kalder Laramidia, udgjorde kun ca. 20 pct. af det nuværende Nordamerika, men alligevel levede her mindst 20 forskellige arter af tonstunge planteædere.

Utahceratops gettyi

Den største af de nyfundne dinosaurer har fået navnet Utahceratops gettyi, og palæontologerne har kunnet sammenstykke et næsten komplet skelet ud fra fossile knogler fra seks fundne individer. Da dyret var i live, målte det ca. 2 meter over skuldrene, var 6-7 meter langt og vejede tre-fire tons. Den anden dinosaur kaldes Kosmoceratops richardsoni. Ud fra skeletdele fra fire dyr kunne forskerne se, at den var lidt smallere over skuldrene end sin slægtning, ligesom den var 5 meter lang og vejede 2,5 tons.

Begge dinosaurer havde som andre ceratopsider meget store kranier med store, spidse horn oven på næsen og over hvert øje. Desuden havde de hornlignende ornamenter i en krans omkring kraniets øverste del. Denne form for “gevir” var mest udtalt hos Kosmoceratops. Det længste kranie havde Utahceratops derimod – nemlig 2,3 meter. Dermed hører det til blandt de største kranier, der nogen sinde har eksisteret hos et landlevende dyr.

Kosmoceratops richardsoni

Forskerne mener, at de næsehornslignende dinosaurer har brugt de store kranier og mange horn til at imponere potentielle mager. Det er også muligt, at hannerne har haft indbyrdes styrkeprøver, hvor de – ligesom nutidens kronhjorte med deres gevir – har sat hoveder og horn imod hinanden i deres kamp om hunnerne i parringstiden.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: